Gå til indhold
Christoph Grote, Senior Vice President Digital Car, BMW Group
Christoph Grote, Senior Vice President Digital Car, BMW Group

Pressemeddelelse -

BMW vinder flere kategorier i Connected Car Awards og Car Connectivity Awards

Læserne af “Auto Bild”, ”Computer Bild” samt “auto, motor und sport” har givet BMW topkarakterer for sine innovative digitale løsninger og førerassistentsystemer.

BMW’s fokus på transformation og digitalisering har igen i år givet flere internationale priser. Læserne af de respekterede magasiner har givet en særlig ros til BMW’s innovative opkoblingsmuligheder og digitale tjenester samt integrationen af smartphone og den intuitive betjening.

BMW Digital Key toppede ranglisten i dette års Connected Car Awards 2020, præsenteret af Auto Bild og Computer Bild. Den smartphone-baserede digitale bilnøgle gør det nemt og sikkert for bilejeren at låse og låse bilen op. Ejeren kan også sende en digital nøgle til op til fem andre personer. Hvis husstanden inkluderer yngre og uerfarne chauffører, kan den digitale nøgle begrænses med for eksempel nedsat maksimal hastighed og acceleration samt volumen på musikken.

Mere end 11.000 af de læsere, der har afgivet deres stemmer i Car Connectivity Awards 2020 - som auto, motor und sport står bag - har bedømt BMW 3-serien til at være bilen med de mest innovative opkoblingsmuligheder i "Connected Cars"-kategorien. BMW 3-serien er den første model, der er udstyret med den stemmestyrede BMW Intelligent Personal Assistant baseret på det digitale operativsystem BMW Operating System 7.0. En anden feature er Remote Software Upgrade, som gør det muligt at opdatere software i bilen trådløst.

Ligeledes høstede BMW Driving Assistant Professional flest stemmer fra læserne i "Driver Assistance Systems Safety"-kategorien. Assistentpakken indeholder funktioner som Steering og Lane Control Assistant, herunder også den nye Active Navigation og Emergency Lane Assistant. Assisted View gør det muligt at få vist funktionen af de enkelte assistentsystemer i realtid i instrumentbordet gennem 3D-visualisering af det omkringliggende område.

Christoph Grote, Senior Vice President Digital Car hos BMW Group, udtrykker sin glæde over priserne: "På vegne af BMW vil jeg gerne takke alle de involverede læsere for de tre priser. For os repræsenterer disse påskønnelser den bedste belønning og motivation – frem for alt, fordi det er læserne, der har stemt. Dette tillidsvotum bekræfter os i, at vi er på vej i den rigtige retning, og vi vil fortsætte med at gøre alt, hvad vi kan, for at glæde vores kunder igen og igen."

Den løbende udvidelse af konnektiviteten hen imod en digital fremtid er – sammen med automatiseret kørsel – et af de centrale aktivitetsområder, hvorigennem BMW Group driver sin strategiske transformation af den fremtidige mobilitet.

#

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

BMW Group har et globalt salgsnetværk, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi.

BMW Danmark er i 2020 – for niende år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex med Danmarks mest tilfredse og loyale bilejere.

Kontakt

Relateret materiale

  • BMW ruller trådløs softwareopdatering ud i stor skala

    BMW ruller trådløs softwareopdatering ud i stor skala

    Med "Remote Software Upgrade" åbner BMW for trådløse opdateringer af nyt software. Det betyder, at en række BMW modeller kan opgraderes med nyt software på cirka 20 minutter – hjemme i garagen, på parkeringspladsen eller hvor, bilen ellers måtte være. Udrulningen er den største af slagsen fra en europæisk bilproducent.

  • BMW lancerer digital assistent med kunstig intelligens

    BMW lancerer digital assistent med kunstig intelligens

    BMW Group vil snart revolutionere køreoplevelsen med BMW Intelligent Personal Assistant. Fra marts 2019 kan føreren af en BMW få selskab af en intelligent, digital karakter, som er i stand til at hjælpe føreren under kørslen, i hjemmet eller på farten via en smartphone. Føreren skal simpelthen bare sige, hvad han/hun ønsker.

  • Ny BMW app: Næste niveau af den digitale oplevelse

    Ny BMW app: Næste niveau af den digitale oplevelse

    Nu får danske kunder adgang til den nyeste generation af BMW’s mobilapp. Udover nyt design og en forbedret, intuitiv brugerflade, har "My BMW"-appen flere tjenester, som forhøjer den digitale oplevelse omkring bilen, og gør det nemmere at optimere den elektriske kørsel.