Gå til indhold
En ny-serviceret BMW forurener mindre, når den forlader det autoriserede værksted
En ny-serviceret BMW forurener mindre, når den forlader det autoriserede værksted

Pressemeddelelse -

Hos BMW og MINI er miljøet i centrum

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig bæredygtighed et vigtigt fokusområde i hele koncernen - og i den grad også i Danmark.

Som første værkstedsnetværk i Danmark er hele netværket netop kommet 100 % over på den nyeste miljøstandard DS/EN ISO14001:2015.

Forud for certificeringen har der pågået et stort arbejde med at lave en komplet miljøkortlægning. Alle miljøforhold er gennemgået og risikovurderet på 22 BMW og MINI værksteder. Dette gælder blandt andet affaldshåndtering, energiforbrug samt vand- og kemikalieforbrug.

Markante besparelser

Når man kigger på BMW netværket som helhed, er de opnåede miljøbesparelser fra 2014 til 2016 markante:

  • Strømforbruget er sænket med 290.000 kWh, hvilket svarer til det samlede årsforbrug for 78 parcelhuse. Det sparer klimaet for 315 tons CO2.
  • CO2-emissionen fra forbrug af fyringsolie er faldet med over 100 tons på grund af omlægning til mere klimavenlig fjernvarme.
  • Vandforbruget er sænket med 1.920 m3, hvilket svarer til 10,7 %. Det er det samme som årsforbruget for 22 parcelhuse.
  • Affaldsproduktionen er fuldstændig kortlagt, hvilket betyder at affald håndteres korrekt og genanvendes eller nyttiggøres.
  • Farligt affald fra de servicerede biler og værkstedernes driftsprocesser håndteres særskilt og opbevares således, at der ikke kan ske forurening. Den totale mængde af farligt affald er faldet med godt 2 %.
  • Der er skåret ind til benet på kemikaliesiden, da antallet af indkøbte kemiprodukter til driften er reduceret fra 720 til 546 unikke kemikalier, hvilket svarer til et fald på mere end 24 %.
  • Totalmængden af købte kemikalier er samtidigt faldet med 16,8 tons, svarende til et fald på mere end 18 %.

De opnåede miljøforbedringer er vel at mærke sket i en treårig periode, hvor salget af BMW og MINI samtidig er øget med 35 %.

Nul forurening

Alt farligt affald som fx spildolie, drivmidler og brugt bremse- og kølervæske håndteres og sorteres separat med henblik på oprensning og genanvendelse. Der slipper intet farligt affald ud i miljøet. Det miljøfarlige affald og kemikalier opbevares, så der ikke kan ske forurening til omgivelserne.

Styr på spildevandet

Spildevandet fra værkstedsarealerne analyseres jævnligt for at undersøge indholdet af miljøfremmede stoffer. Er der for mange af disse stoffer, elimineres kilden, så spildevandskvaliteten forbedres. Affaldsproduktion, kemikaliekøb, energi- og vandforbrug følges måned for måned, så der hele tiden sikres løbende forbedringer.

Brug af kemikalier

Alle anvendte kemikalier registreres i en kemidatabase, som konstant vedligeholdes. Derved kan farlighed og indholdsstoffer analyseres, for hele tiden at opnå en forbedring på kemiområdet.

Dokumentation

Miljøledelsessystemet er opbygget som et fælles system til hele netværket, og alle værksteder lærer af hinandens fejl via samme afvigelseshåndteringssystem. Dette gør processen smidig, hurtig og effektiv.

Til glæde for kunderne

Hos BMW Danmark er Eftermarkedschef Tommas Larsen meget tilfreds med de opnåede resultater: "For vores kunder betyder det, at vores værksteder tager maksimalt ansvar for alle de mange miljømæssige forhold og udfordringer, der gælder ved service og reparation af biler."

"Hver forhandler og serviceværksted har fået foretaget en tilbundsgående kortlægning, der afdækker alle miljøforhold. Udslidte reservedele renoveres og genanvendes i videst muligt omfang. Der er fuld kontrol på affaldet, og langt det meste bliver genanvendt via godkendte modtagere eller via BMW fabrikkerne. Derudover bliver der løbende sat mål for energireduktionen. En kilowatt time sparet, svarer til at spare atmosfæren for 260 gram CO2” siger Tommas Larsen.

Tommas Larsen fortsætter: "De tørre tal sætter streg under vigtigheden af at køre til et autoriseret BMW værksted. En benzinbil udleder 2,4 kg CO2 for hver forbrugt liter benzin. En BMW benzinbil, der kører 15 km på literen og har en levetid på 350.000 km, vil udlede 56 tons CO2 i hele bilens levetid. Det lyder voldsomt. Men hvis BMW ejeren undlader at få serviceret sin bil, eller ikke anvender korrekt uddannede teknikere og de rigtige materialer, vil denne udledning blive væsentligt højere, da både benzinøkonomi og bilens generelle tilstand forringes."

Tommas Larsen siger afslutningsvis: "For at sige det lidt populært, forurener en BMW eller MINI mindre, når den forlader værkstedet, end da den kørte ind".

Miljøarbejdet stopper aldrig

Miljøarbejdet stopper naturligvis ikke her. Hele netværket bliver auditeret årligt og der bliver konstant fulgt op på indsatserne via indrapporteringer til softwaresystemet m-navigator®, leveret af Intersolia Denmark A/S, som også har stået for hele kortlægningen.

Læs mere om BMW og Intersolia’s beskrivelse af processen på: https://intersoliadenmark.dk/miljoeledelse-bmw-iso140012015-hus/

For spørgsmål om miljøcertificeringen kan Eftermarkedschef Tommas Larsen kontaktes på 3016 7141 eller tommas.larsen@bmw.dk

BMW Group

Med de fire mærker BMW, MINI, Rolls-Royce og BMW Motorrad, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I 2016 solgte BMW Group cirka 2.367.000 biler og 145.000 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2016 var 94,16 mia. euro og overskuddet før skat var 9,67 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2016 en global arbejdsstyrke på 124.729 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Emner

Kategorier


BMW Group

Med de fire mærker BMW, MINI, Rolls-Royce og BMW Motorrad, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I 2016 solgte BMW Group cirka 2.367.000 biler og 145.000 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2016 var 94,16 mia. euro og overskuddet før skat var 9,67 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2016 en global arbejdsstyrke på 124.729 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.