Pressemeddelelse —
MINI Countryman Untamed Edition: Frihed til eventyr
MINI udvider sin største modelserie med en ny, særligt robust og eventyrorienteret variant: MINI Countryman Untamed Edition. Specialmodellen kombinerer øget frihøjde, specialudviklede terrændæk, intelligent ALL4-firehjulstræk og eksklusive designdetaljer. Bilen lanceres med et outdoor-sortiment, herunder et MINI tagtelt udviklet i samarbejde med AUTOHOME samt en eksklusiv campingkollektion skabt i samarbejde med HELINOX.
Skabt til ethvert eventyr
Untamed Edition forener MINI Countrymans rummelige og fleksible kabine med optimerede terrænegenskaber og tilbydes på det danske marked til de fuldelektriske versioner MINI Countryman E og MINI Countryman SE ALL4 samt benzinudgaverne MINI Countryman C og MINI Countryman S ALL4.
Robust udstyr og outdoor-løsninger
Uanset om det er en weekendtur, roadtrip eller en overnatning i det fri, kombinerer Untamed Edition alsidigheden fra MINI Countryman offroad- og outdoor-egenskaber.
De særlige kendetegn ved Untamed Edition omfatter specialudviklede Pirelli Scorpion All Terrain Plus-dæk monteret på eksklusive 19-tommer letmetalfælge. Sammen med den øgede frihøjde giver dækkene ekstra vejgreb. Tekstureret beskyttelsesfolie på hjulkasserne, sideskørterne og Power Dome hjælper med at beskytte karrosseriet og understreger modellens rå karakter. Untamed-logoet på C-stolpen fuldender designet.
Tagteltet, der er udviklet i samarbejde med den italienske specialist AUTOHOME, kan åbnes på få sekunder takket være integrerede gasfjedre. Vejrbestandige materialer og et gennemtænkt interiør gør det til en praktisk ledsager på udendørs eventyr.
Derudover har MINI indgået et samarbejde med outdoor-udstyrsspecialisten HELINOX om at skabe en eksklusiv campingkollektion, som omfatter letvægts klapstole og campingborde.
Offroad-egenskaber
En forhøjelse af undervognen på 15 millimeter øger frihøjden med op til 19 millimeter og forbedrer bilens offroad-egenskaber markant. Tilkørsels- og rampevinklerne er ligeledes blevet optimeret. I Europa vil den forhøjede undervogn være tilgængelig til alle Untamed Edition-varianter af de fuldelektriske modeller.
Bremser og styretøj er tilpasset den ændrede undervogn og terrændækkene. Sammen med ALL4-firehjulstrækket giver det sikkert vejgreb, også på ufremkommelige underlag. Anhængertrækket giver en trækkapacitet på op til 2.000 kg, mens taget kan bære op til 75 kg under kørsel og 300 kg, når bilen holder stille.
Et markant og funktionelt design
En ny frontgrill, redesignede beskyttelseselementer og en bagdiffusor giver bilen et mere kraftfuldt udtryk. Farvepaletten omfatter blandt andet Hideaway Grey, Nomad Blue og Frozen Nomad Blue – den første matte lakering på en serieproduceret MINI – samt Nanuq White og Midnight Black.
Interiør inspireret af naturen
Kabinen er udstyret med sportssæder i Vescin Nightshade Blue, strikkede overflader og detaljer i Cornflower Blue. Materialer og mønstre er inspireret af klippeformationer og livet i naturen, mens robuste opbevaringsløsninger og gummimåtter understøtter bilens praktiske anvendelse. Som endnu en reference til naturen viser det integrerede Untamed-logo et bjerglandskab.
Produktion i Leipzig
Produktionen af den nye MINI Countryman Untamed Edition starter i november 2026 på BMW Groups fabrik i Leipzig. Markedsintroduktionen er planlagt til begyndelsen af 2027.
MINI Countryman Untamed Edition fås fra 327.818 kr.
***
MINI Countryman C Untamed Edition. Forbrug 16,7 km/l. CO2-udledning 137 g/km. Energiklasse A+.
MINI Countryman S ALL4 Untamed Edition. Forbrug 14,9 km/l. CO2-udledning 153 g/km. Energiklasse A.
MINI Countryman E Untamed Edition. Rækkevidde op til 496 km. Forbrug 14,9 kWh/100 km.
MINI Countryman SE ALL4. Rækkevidde op til 446 km. Forbrug 15,9 kWh/100 km.
Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, hastighed, vejrforhold og ekstraudstyr. .
#
Emner
Kategorier
Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.
BMW Danmark A/S
BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.
Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.