Gå til indhold
De fire "superhjerner" i Neue Klasse
De fire "superhjerner" i Neue Klasse

Pressemeddelelse -

Næste modelgeneration fra BMW drives af fire ”superhjerner”

BMW Group er den første bilproducent, der introducerer et helt nyt digitalt system, som styrer alle drivlinjer og bilmodeller. Systemet får sin debut i den kommende Neue Klasse, og er mere intelligent, kraftigere og mere effektivt end tidligere løsninger.

I den nye BMW modelgeneration samles styringen af centrale funktioner i fire kraftige datamaskiner, kaldet "superhjerner". Disse håndterer alt fra infotainment og automatiseret kørsel til køredynamik, adgangssystemer, klimakontrol og komfort. Sammenlignet med nuværende BMW modeller er datakapaciteten i de fire superhjerner mere end 20 gange større, og de er allerede forberedt til fremtidige software- og funktionsopdateringer.

Fra og med lanceringen af den første model under Neue Klasse vil BMW Group implementere det nye digitale system i hele sin kommende modelportefølje – på tværs af alle segmenter og drivlinjer. Den nye elektroniske arkitektur kombinerer de kraftige superhjerner med integrerede softwareplatforme.

Fremtidssikret og kontinuerligt opdateret
”Denne arkitektur gør det muligt at adskille bil- og softwareudvikling. Fordelen er, at alle fremtidige BMW modeller kan holdes digitalt opdaterede via trådløse opdateringer og endda modtage opgraderinger fra senere modelgenerationer,” siger Frank Weber, bestyrelsesmedlem og ansvarlig for udvikling hos BMW AG.

En central del af det nye digitale system er en kraftigt forenklet kabelløsning, baseret på en såkaldt "zonestruktur". Dette reducerer den samlede kabellængde med 600 meter, og giver en vægtbesparelse på 30 procent sammenlignet med tidligere generationer. Via højhastighedsdataforbindelser forbindes superhjernerne til mindre styreenheder, som styrer dataflowet ind og ud af zonerne. Denne zonestruktur gør, at kablerne i bilen kan være kortere, tyndere og lettere.

Digitale sikringer øger energieffektiviteten
En vigtig forudsætning for tyndere og lettere kabling er de intelligente "Smart eFuses". Disse digitale sikringer erstatter op til 150 traditionelle sikringer og muliggør programmerbar energidistribution, hvor forskellige komponenter kan aktiveres selektivt. Dette muliggør design af forskellige tilstande – som for eksempel kørsel, parkering, opladning og opgradering – hvor unødvendigt energiforbrug kan identificeres og deaktiveres. De digitale sikringer bidrager dermed til en 20 procents forbedring i energieffektiviteten.

Bygger grundlaget for softwaredefinerede køretøjer
BMW’s kommende modeller vil drage fordel af den nyudviklede elektroniske arkitektur, som danner grundlaget for næste generation af softwaredefinerede køretøjer (SDV). Med et stadigt stigende antal digitale funktioner er det afgørende, at disse udvikles kontinuerligt på stabile softwareplatforme. I Neue Klasse kører softwaren direkte via de respektive superhjerner, og køretøjsfunktionerne bygges oven på dette.

Dette såkaldte "Shared Service Layer" fungerer som det integrerende lag, der sikrer topmoderne cybersikkerhed, fleksible trådløse opdateringer og kunderelevante AI-funktioner. Ved intelligent at sammenkoble data fra forskellige kilder åbner dette for mere avancerede funktioner i fremtidens BMW modeller.

”Med Neue Klasse træder vi ind i en ny udviklingsfase, hvor vi opnår kontinuerlig softwareudvikling. Det betyder, at vi konstant forbedrer eksisterende software i stedet for at starte forfra hver gang,” siger Christoph Grote, Senior Vice President BMW Group Electronics and Software.

#

Emner

Kategorier


Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.

Kontakt

  • Neue Klasse - fire superhjerner
    Neue Klasse - fire superhjerner
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3840 x 2160, 10,6 MB
    Download
  • Neue Klasse - fire superhjerner
    Neue Klasse - fire superhjerner
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7680 x 4320, 8,39 MB
    Download
  • Neue Klasse - fire superhjerner
    Neue Klasse - fire superhjerner
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7680 x 4320, 13,8 MB
    Download
  • Neue Klasse - fire superhjerner
    Neue Klasse - fire superhjerner
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    16000 x 9000, 29,1 MB
    Download

Relateret materiale

  • Dr. Joachim Post, bestyrelsesmedlem i BMW AG og ansvarlig for indkøb og leverandørnetværk

    Hurtigere opladning, længere rækkevidde: BMW præsenterer ny elektrisk drivlinje til Neue Klasse

    BMW Group tager endnu et skridt ind i fremtiden for elektrisk mobilitet. Under Tech Days i Landshut, Tyskland i denne uge gives der et første indblik i udviklingen og produktionen af højvoltsbatterier og elektriske drivlinjer med den sjette generations BMW eDrive-teknologi. Fremskridtene inkluderer 30 procent hurtigere opladning og 30 procent længere rækkevidde med 800V-teknologi.

  • Konceptbilen BMW Vision Driving Experience med supercomputeren "Heart of Joy"

    BMW Vision Driving Experience: Systemtest af ”Heart of Joy”

    BMW Group præsenterer ”Heart of Joy”, en ny central computer, der behandler information 10 gange hurtigere end tidligere systemer. Den nye computer øger effektiviteten med 25 procent og introduceres i de kommende fuldelektriske modeller under Neue Klasse.

  • BMW Panoramic iDrive

    BMW Panoramic iDrive: Verdenspremiere på CES – og snart en del af alle nye modeller

    På Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas præsenterer BMW Group fremtidens køre- og brugeroplevelse. På messen får de besøgende mulighed for at opleve den produktionsklare version af det nye BMW iDrive, herunder højdepunktet - BMW Panoramic Vision. Det nye koncept vil blive introduceret i alle nye modeller fra slutningen af 2025.