Pressemeddelelse -

Her får du Danmarks billigste sommerhus

Boligmarked: Antallet af sommerhuse til salg i Danmark er steget og udbudspriserne faldet. Se her, hvor i Danmark du kan blive sommerhusejer for under en halv million.

Sommerhus: Foråret er så småt begyndt at røre på sig, og tiden omkring og efter påske er traditionelt en god periode for boligsalget, særligt på sommerhusmarkedet. Siden sidste år er udbudspriserne på sommerhuse gennemsnitligt faldet med mere end tre procent, og der er flere steder mulighed for at blive sommerhusejer for under trekvart million.

Det samlede antal af sommerhuse til salg er sammenlignet med 15. marts 2012 steget med fire procent, svarende til 441 huse. I samme periode er priserne fortsat med at falde og er det mange steder muligt at gøre en god handel.

Der er enorme forskelle på priserne på sommerhuse i de forskellige egne i Danmark. Nye tal fra BoligPortal.dk viser, hvor du får landets billigste sommerhuse.

  »Det er  på den ene side ret klassisk for boligmarkedet, at også de billigste sommerhuse ligger længst væk fra de største byer. Men på den anden side paradoksalt, at flere postnumre blandt de 20 billigste ligger på Sjælland og endda også ganske tæt på København,« siger Henrik Løvig, der er adm. direktør i BoligPortal.dk.

Lolland og Falster er billigst – Jylland dyrest

De billigste sommerhuse finder man på Lolland og Falster med Maribo som byen med landets billigste og eneste postnummer, hvor man gennemsnitligt kan blive sommerhusejer for under en halv million kroner.

  »Det er også værd at bemærke, at kun fire ud af de 20 billigste postnumre er beliggende i Jylland. Danmarks dyreste sommerhuse ligger stadig i Hornbæk og Tisvildeleje, men derefter står der Jylland på den del af sommerhusmarkedet,« siger Henrik Løvig.

Ser man isoleret på de enkelte landsdele, kan der være meget store forskelle i både pris og udbud.

  »Sommerhusmarkedet adskiller sig på mange områder fra det almindelige boligmarked. Der kan være rigtig store lokale forskelle på priserne, og vi ser også flere steder i undersøgelsen eksempler på, at prisudviklingen i to postnumre, der grænser op til hinanden, er gået i helt vidt forskellige retninger,« siger Henrik Løvig.

På landsplan er udbudspriserne sammenlignet med den 15. marts 2012 gennemsnitligt faldet med 3,2 procent. Samtidig er udbuddet steget med fire procent fra 11.091 til 11.532 sommerhuse til salg den 15. marts i år.


Postnummer:

Antal til salg

Pris i kr.

4930 Maribo

18

 422.944

4944 Fejø

14

 523.214

2640 Hedehusene

18

 523.333

4593 Eskebjerg

77

 582.481

4060 Kirke Såby

10

 674.500

4874 Gedser

58

 677.879

4900 Nakskov

31

 682.532

4571 Grevinge

72

 688.069

9240 Nibe

18

 768.333

4983 Dannemare

60

 795.617

3630 Jægerspris

224

 797.754

4220 Korsør

35

 834.614

4760 Vordingborg

62

 837.097

4793 Bogø By

29

 840.310

4300 Holbæk

181

 871.022

4070 Kirke Hyllinge

69

 873.754

9280 Storvorde

92

 884.978

6520 Toftlund

57

 887.105

2791 Dragør

18

 887.333

6893 Hemmet

125

 888.672

* Baseret på alle sommerhuse til salg hos ejendomsmæglerne den 15. marts 2013. Postnumre med mindre end 10 sommerhuse til salg er ikke inkluderet. Kilde: BoligPortal.dk


Emner

  • Privatøkonomi

Kategorier

  • bolig
  • boligmarkedet
  • ejerbolig
  • huspriser
  • sommerhus
  • sommerhusejere
  • kommuner

BoligPortal.dk blev etableret i 1999 for at gøre det lettere for lejere og udlejere at komme i kontakt med hinanden. BoligPortal.dk er Danmarks største markedsplads for lejeboliger med mere end 80.000 udlejede boliger i 2012. BoligPortal.dk henvender sig både til lejere og udlejere, købere og sælgere. 

Kontakt

Søren Schmidt

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig PR og kommunikation 21676771

Relateret materiale