Gå til indhold
Bosch lancerer en ny uundværlig hjælper i køkkenet: Kraftfuld og selvkørende køkkenmaskine

Pressemeddelelse -

Bosch lancerer en ny uundværlig hjælper i køkkenet: Kraftfuld og selvkørende køkkenmaskine

Nu lancerer Bosch den nye professionelle køkkenmaskine, Bosch MaxxiMUM, der er en uundværlig hjælper i køkkenet. Med sin stærke 1600W motor og smarte funktioner klarer MaxxiMUM let den ambitiøse og tidskrævende madlavning – og så gør den næsten alt arbejdet selv.

Middagsgæsterne banker på døren, de varme retter skal på bordet, mens desserten lige skal tilberedes. Når mange bolde er i luften på én gang, kan det være nyttigt med en hjælpende hånd i køkkenet. Nu lancerer Bosch den nye køkkenmaskine, MaxxiMUM, der ælter dejen, hakker kødet, snitter grøntsagerne og pisker fløden hurtigt og effektivt takket være sin kraftfulde motor på hele 1600W, der gør den til en af de stærkeste køkkenmaskiner på markedet.

Køkkenmaskinen er udstyret med en række intelligente og profesionelle funktioner, heriblandt den nye smarte SensorControl, der automatisk pisker fløde og æggehvider, og den stopper selv, når det perfekte resultat er opnået.

”MaxxiMUM er virkelig en køkkenmaskine med stort K. Den er enhver hjemmekoks drøm med sit stilrene design i rustfrit stål og granitgrå farve. De mange funktioner og tilbehørsmuligheder gør madlavningen hurtig og effektiv og skaber perfekte resultater. Med MaxxiMUM som køkkenmedhjælper er det virkelig kun fantasien, der sætter grænser,” siger Dorrit Axel, Trade Marketing Manager for Bosch Hvidevarer Danmark.

Funktioner til alt slags mad
Foruden basisfunktioner, der kan piske, blende og ælte dej til bagværk, er køkkenmaskinen udstyret med en række tilbehør, der gør tidskrævende og ambitiøs madlavning let og overskuelig. Blandt tilbehøret findes blandt andet en kødhakker, der hakker både kød, fisk og fjerkræ til grillen, en si, der laver lækre puréer og tapenader af frugt og grønt, og en mixer, der knuser is og bær til kolde drinks i sommervarmen. Derudover er den udstyret med en pastamaskine, så man kan lave sine egne friske lasagneplader, og en kornmølle, der kværner alle slags frø, nødder og urter, så man nemt kan lave hjemmelavet müsli eller pesto.

MaxxiMUM er det nye familiemedlem i Bosch’s køkkenmaskinesortiment, der også indeholder den populære MUM5, som har vundet priser i den prestigefyldte designkonkurrence Red Dot Design Award og er blevet kåret som bedst til prisen af Forbrugermagasinet TÆNK.

For yderligere produktinformation kontakt:

Dorrit Axel, Bosch Hvidevarer A/S

Tlf.: 44 89 85 16

E-mail: dorrit.axel@bshg.com

Trine Skovgaard, PR-koordinator

Tlf.: 33 13 05 25

Mail: ts@primetime.dk

Produktinformation MaxxiMUM:

Artikelnummer:

MUMXL10G

MUMXL20G

MUMXL40G

MUMXX20G (med SensorControl)

MUMXX40G (med SensorControl)

Vejledende udsalgspris:  Fra  5.499 kr.

Billedenavn i billedbanken:  I00000168, I00000171 og I00000169

Billedbank:https://www.bshneps.com/main/bsh/image_archive/SearchPage.aspx?brand=1


Emner

Kategorier


Bosch Hvidevarer indgår i BSH Home Appliances Group, som er Europas førende producent af hvidevarer. Hos Bosch er der fokus på hver eneste detalje, og det har hjulpet forbrugeren til en enklere og tryggere hverdag siden 1886, hvor Robert Bosch grundlagde virksomheden. Han havde et stærkt engagement i social ansvarlighed og arbejdede for at virksomheden skulle gå hånd i hånd med
samfundsudviklingen. Det er værdier, der har præget virksomheden og bidraget til, at Bosch i dag fremstiller hvidevarer med meget høj ydelse og kvalitet. Omsætningen for BSH Home Appliances i Norden var i 2013 3,7 milliarder DKK.

Læs mere på: http://www.bosch-home.dk

 

Kontakt

Maja NIlsson

Pressekontakt Press contact, consumer products +46 (0)70 812 42 57

Bosch Home Appliances press contact

Pressekontakt Press contact

Velkommen til Bosch hvidevarers presserum

I mere end 130 år har Bosch stået for kvalitet, teknisk kunnen, pålidelighed og bekvemmelighed. Bosch produkter er nu i mere end 85 år blevet udformet ud fra disse grundprincipper. Bosch produkter er “Invented for life" og er med til at forenkle hverdagen for at gøre en sund og afbalanceret livsstil mulig. Det betyder, at vores produkter skal bidrage med værdi ud over deres grundlæggende funktioner. Resultatet er produkter, der ikke kun opnår gode resultater, men perfekte i alle vores produktkategorier. Uanset om det handler om forberedelse af sunde måltider, hverdagens madlavning, vask eller rengøring overgår resultaterne altid forventningerne. Dette opnås gennem banebrydende teknologi, smarte ideer, overraskende enkle løsninger og intuitiv fjernstyring. Det tidløse og internationalt anerkendte design er ofte en harmonisk blanding af stilfuldt interiør og funktionelle husholdningsapparater. Produktets materialer og præcise finish gør, at de appellerer til alle sanser. Bosch tilstræber holdbarhed på alle niveauer. Derfor er vores produkter og processer miljø- og ressourcevenlige, hvilket ofte sætter nye standarder i branchen. Vi følger grundlæggeren, Robert Boschs, idé om "hellere at miste penge end tillid”. Det er denne tillid, der har gjort Bosch til den førende producent af husholdningsapparater i Europa. Drevet af at opretholde denne position findes det store fokus på yderligere produktudvikling.

Bosch Hvidevarer
Telegrafvej 4
2750 Ballerup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum