Gå til indhold
Bosch’ nye kogeplade laver maden for dig

Pressemeddelelse -

Bosch’ nye kogeplade laver maden for dig

Gør madlavningen nemmere

Bosch’ nye induktionskogeplade kan næsten selv lave mad. Med et indbygget display guider kogepladen dig gennem madlavningen og sikrer et perfekt resultat. Aldrig har det været så let at lave mad.

Bosch udvikler produkter, der har avanceret teknik, men som samtidig er lette at bruge i dagligdagen. Den nye kogeplade med 36 automatiske madlavningsprogrammer og LCD-display gør madlavningen både nemmere og sjovere.

Kogepladen kommunikerer med dig

Den nye induktionskogeplade skaber en følelse af direkte dialog. Når der skal laves mad kan man vælge almindelig betjening af varmeniveau, eller man kan vælge mellem de 36 automatiske madlavningsprogrammer. Ved at vælge fx. programmet "fisk" tilpasses varmen, og når panden har opnået den korrekte temperatur, signalerer sensoren med en biplyd, at det er tid til at lægge fisken på.

Den smarte ”stegesensor” måler konstant pandens varme og sørger for, at den optimale temperatur opretholdes under hele stegningen. Dermed kan man bruge sin tid på at dække bord eller tilberede salaten, i stedet for at regulere varmen og holde øje med stegepanden uafbrudt.

Bosch kogesektion med LCD-kogeplade i 60 og 80 cm

Den nye kogeplade styres ved hjælp af DirectSelect, betjening der giver nem niveaustyring af zonerne, og gør det nemmere at regulere varmen. Gennem en displayskala fra 1-9 slipper man for at trykke på plus eller minus, i stedet trykker man direkte på det effektniveau, der ønskes. Kogepladen er tilgængelig i henholdsvis 60 cm og 80 cm i bredden, hvor sidstnævnte har en kogezone på 28 cm, perfekt til større gryder og pander. Den nye kogeplade er en del af ”The Perfect Match”-indbygningsserien fra Bosch, hvor produkterne passer sammen i betjening og design.

Kogesektionen med LCD-display findes ude i butikkerne nu.

Vejledende udsalgspris: Kr. 12.995,00 (60 cm.) og kr. 15.495,00 (80 cm).

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 4489 8510.

Billeder kan downloades på www.bosch-home.com/dk under ”Billedarkiv”.

Billednummer: 4469, 4442.

For yderligere produktinformation kontakt:

Mette Ertel, Bosch

Tlf: 4489 8581

e-mail: mette.ertel@bshg.com

For praktiske spørgsmål og billeder kontakt:

Gitte Lund, Star PR,

Tlf. 5050 8202,

e-mail:gitte.lund@starpr.dk

Emner

Kategorier


I mere end 75 år har Bosch været kendt for sin udvikling af brugervenlige og pålidelige hvidevarer af høj kvalitet. Tro mod grundlæggeren Robert Boschs mål om at skabe “technology for life”, har Bosch lagt vægt på, at produkterne skal gøre hverdagen lettere og forbedre livskvaliteten. I dag er Bosch et af de førende mærker indenfor hvidevarer i Europa, og produkterne, der spænder over alt fra køleskabe til køkkenmaskiner, sælges verden over. Jagten på kvalitet og teknologisk perfektion genspejles også i produkternes design. Princippet om at behandle mennesker og naturen med respekt, har været med fra begyndelsen og reflekteres i firmaets energieffektive, ressourcebevarende og bæredygtige produkter og processer. Bosch tilbyder kvalitet og perfekt teknologi, som gør livet nemmere.

For yderligere information, se: www.bosch-home.com/dk

Kontakt