Gå til indhold
Vores dosering af vaskemiddel belaster miljøet

Pressemeddelelse -

Vores dosering af vaskemiddel belaster miljøet

Vi strøer med løs hånd og improviserer i vid udstrækning, når det gælder mængden af vaskemiddel til tøjvask. Faktisk er vi nordiske mestre i at vurdere egne evner til at dosere korrekt. Således svarer 48 % af danskerne, at de aldrig er i tvivl om, hvor meget vaskemiddel, der er tilstrækkeligt for at få tøjet rent. Samtidig svarer 42 %, at de hellere bruger øjemål til at dosere end at læse på pakken med vaskepulver. Det viser en ny undersøgelse fra hvidevareproducenten Bosch.

Men vi fejlvurderer ofte, hvor meget vaskemiddel, vi skal bruge. Det er uhensigtsmæssigt for naturen, vores grundvand og for os selv. Bruges for meget vaskemiddel, skader det både miljøet og tøjet, samtidig med at det koster unødigt i budgettet og kan give allergi. Ikke alle stoffer fanges i rensningsanlæggene og kan dermed ende i vandmiljøet, sæberester i tøjet kan irritere huden og fremkalde allergi, mens vaskemaskinen igangsætter ekstra skyl ved for meget vaskemiddel, og det er spild af vand og energi . Bruges omvendt for lidt, bliver tøjet ikke ordentligt rent. Moderne teknologi har imidlertid gjort det lettere at dosere korrekt.

”Det er vigtigt at dosere den rette mængde vaskemiddel, da det påvirker vaskeeffekten, omkostningerne og miljøet. Vores erfaring er, at mange fejldoserer og typisk bruger for meget, fordi man tænker, at mere vaskemiddel giver renere tøj. Derfor har vi udviklet teknologier, der selv finder frem til den optimale mængde vaskemiddel og vand. Det skåner både miljøet og tegnebogen,” siger Mette Ertel, der er Brand Manager for Bosch Hvidevarer i Danmark.

Den nye generation af vaskemaskiner med den såkaldte i-DOS-teknologi doserer selv flydende vaskemiddel ved at veje mængden og registrere typen af vasketøj i tromlen. Det skåner miljøet, da man på ét år kan spare op til 7.000 liter vand* og hele 11 liter flydende vaskemiddel**.

Tjek vandets hårdhed Der er stor forskel på, hvor meget vaskemiddel man skal bruge. Det afhænger af vandets hårdhed, der varierer alt efter, hvor i landet man bor, hvilket vaskemaskinen skal indstilles efter. Sjællænderne, østjyderne og fynboerne skal eksempelvis komme dobbelt så meget vaskemiddel i vaskemaskinen i forhold til sønder- og vestjyderne for at få tøjet rent. Man kan kontakte sit lokale vandværk og få oplyst, hvor hårdt vandet er dér, hvor man bor. Vandets hårdhedsgrad kan også ses på GEU’s hjemmeside http://www.geus.dk

Undersøgelsen, der også er gennemført i Sverige, Norge og Finland, er blevet lavet på baggrund af Boschs ambition om at indsamle viden og data om danskernes vaner og forbrugsmønstre. Denne indsigt har til formål at blive omsat til konkrete tips og gode råd, der kan hjælpe med at gøre hverdagen lettere og mere bekvem. 

* Wfk Institute for Applied Research, testrapport WL 5132/10 viser, at i-DOS kan spare op til 7.062 liter vand

om året sammenlignet med manuel vaskemiddeldosering.

** Öko-Institut e.V., Institute for Applied Ecology, rapport fra september 2010: “Saving potential of i-DOS“

og baseret på gennemsnitligt 220 tøjvaske pr år.

For yderligere information, kontakt venligst:

Mette Ertel, Bosch Hvidevarer

Tlf.: 44 89 85 81

E-mail: mette.ertel@bshg.com

Morten Wehner, PR-rådgiver, PrimeTime

Tlf. 23 31 51 25

E-mail: mw@primetime.dk

Om undersøgelsen

Undersøgelsen blev gennemført online i maj måned 2015 af det uafhængige analysefirma M3 Research.

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.000 danskere mellem 18 og 74 år.

Emner

Kategorier


Bosch Hvidevarer indgår i BSH Home Appliances Group, som er Europas førende producent af hvidevarer. Hos Bosch er der fokus på hver eneste detalje, og det har hjulpet forbrugeren til en enklere og tryggere hverdag siden 1886, hvor Robert Bosch grundlagde virksomheden. Han havde et stærkt engagement i social ansvarlighed og arbejdede for at virksomheden skulle gå hånd i hånd med samfundsudviklingen. Det er værdier, der har præget virksomheden og bidraget til, at Bosch i dag fremstiller hvidevarer med meget høj ydelse og kvalitet. Omsætningen for BSH Home Appliances i Norden var i 2013 3,7 milliarder DKK.

Læs mere på: http://www.bosch-home.dk

Kontakt