Nyhed -

Interflora omdøber Valentinsdag til Christian Eriksendag

Det kan være svært, især for mænd, at huske datoen for Valentinsdag. Det har Interflora taget konsekvensen af og har omdøbt 14. februar til Christian Eriksendag. Valentinsdag falder nemlig på præcist samme dato som den populære fodboldsspillers fødselsdag.

Hvordan gør man det ekstra nemt for folk at give deres ægtefæller eller kærester blomster til Valentinsdag? Det gør man ved at tale til deres fodboldfornuft og omdøbe dagen til Christian Eriksendag. Det er i hvert fald, hvad Interflora Danmark har valgt at gøre.

”Selvom Valentinsdag hvert eneste år ligger på 14. februar og gennem de seneste fem år nærmest er eksploderet i antallet af solgte blomsterbuketter hos Interflora, så er det fortsat, sammenlignet med bl.a. Holland, Tyskland og i særdeleshed USA, en mere beskeden mærkedag sammenlignet med fx Mors dag,” fortæller Søren Flemming Larsen, der er administrerende direktør hos Interflora Danmark.

”Jeg kan faktisk godt forstå, at den hjertevarme dag midt i iskolde februar kan være svær at huske, og derfor har vi hos Interflora taget konsekvensen og omdøbt dagen,” fortsætter han. ”Langt de fleste, især mænd, husker uden problemer Christian Eriksens fødselsdag, som ligger på samme dato som Valentinsdag. Så hvad var mere oplagt end at omdøbe dagen til navnet på en, som alle kender?”

Fænomenet har en forklaring. Metoder i memorering, eller husketeknik, viser nemlig, at man har lettere ved at huske et tal eller en dato, hvis man forbinder datoen med billeder eller figurer. Det er bl.a. illustreret i denne film: https://www.youtube.com/watch?v=WjVhkPE7-S4&t=4s, som Interflora har lavet i forbindelse med Christian Eriksendag.

En Christian Eriksen-buket for at gøre det endnu nemmere

Udover at lægge navn til den kærlige dag, som oprindelig går flere hundrede år tilbage, så vil landholdsspilleren også lægge navn til en særlig buket med røde og hvide tulipaner. På den måde kan danske kvinder og mænd give en Christian Eriksenbuket til deres livs udkårne, og fejre både kærligheden – og fodbolden.

Og for at gøre det ekstra nemt at fejre kærligheden bliver det muligt at bestille en blomsterbuket, chokolade eller hvad ens bedre halvdel nu er mest til, helt frem til kl. 16 på Valentinsdag den 14. februar. Buketten bliver selvfølgelig personligt og flot bundet og personligt leveret af blomsterhandleren på selve dagen.

”Som det fremgår, så har vi forsøgt at gøre det nærmest umuligt at glemme at sende en hilsen til kæresten eller ægtefællen. Og skulle man ikke ønske at fejre sin kærlighed på den måde i år, så kan man jo altid sende Christian Eriksen en venlig fødselsdagstanke,” siger Søren Flemming Larsen.

Held i både kærlighed og (fodbold)spil

Christian Eriksen, der fylder 26 år på Valentinsdag, startede sin karriere i barndomsklubben Middelfart G & BK. Herfra kom han til Odense Boldklub, hvor han spillede for OBs U/16 og U/19 hold. Efter flere prøvetræninger i store udenlandske klubber, valgte han at tage sit talent videre til Holland og fodboldklubben Ajax. I 2013 blev han solgt til den engelske klub Tottenham Hotspur for 100 millioner kroner. Han blev kåret som Årets Spiller i 2013, 2014, 2015 og 2017.

Christian Eriksen har været en del af det danske A-landshold siden 2010. Han fejrede sin 75. landskamp 14. november 2017 med at lave et hattrick i den afgørende kamp mod Irland om en plads til VM i Rusland 2018.
Fodboldspilleren er en af Danmarks helt store profiler, når landsholdet til juni skal spille med om verdensmesterskabet i Rusland. Danmarks første modstander er Peru den 16. juni.

Christian Eriksen-buketten kan købes påwww.interflora.dk i perioden 7. til 14. februar.

Link til film
https://www.youtube.com/watch?v=WjVhkPE7-S4&t=4s

For yderligere information, kontakt venligst
Søren Flemming Larsen, administrerende direktør, Interflora Danmark, tlf. 43 43 47 47
Thomas Schmidt Jørgensen, PR-kontakt, Brandhouse PR, tlf. 26 70 77 14