Pressemeddelelse -
Bravo Tours redder ferien
Andre flyselskaber klarer transporten efter Cimber Sterlings konkurs
Bravo Tours har i rekordtempo fundet alternative løsninger for de fleste danskere, der var i fare for at miste deres ferierejse på grund af Cimber Sterlings konkurs.
- Alle, der skulle have rejst fra Aalborg Lufthavn og Københavns Lufthavn i Kastrup Store Bededag og lørdag kan komme af sted fra Billund Lufthavn, hvorfra vi flyver med andre flyselskaber, og der er mange flere destinationer at vælge imellem. På kort sigt er det desværre ikke muligt at finde andre fly at sætte ind på de berørte ruter, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.
Alt disponibelt personale hos Bravo Tours gik torsdag morgen i gang med at ombooke de mange gæster.
- Det er desværre ikke første gang, vi oplever en konkurs i luftfartsbranchen, så vi har en god rutine i at omplacere hundredvis af gæster i en fart, siger Peder Hornshøj.
Alle, der skulle have benyttet et Cimber Sterling-fly på deres charterferierejse, holdes økonomisk skadesløse. De kan fx uden omkostninger ændre deres ferierejse til en anden periode eller et andet rejsemål.
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- Bravo Tours
- ferie
- rejser
Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.
Bravo Tours tilbyder Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.
Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.
Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.