Pressemeddelelse -
Caribiske udflugter mest populære
Bravo Tours’ gæster vil
opleve det imponerende og det fremmedartede
Danskernes interesse for oplevelser afhænger meget af feriestedet. Bravo Tours har opgjort, at færre end halvdelen af gæsterne på den populære ferieø Gran Canaria tager med på rejsearrangørens udflugter.
Helt anderledes forholder det sig på De Dansk Vestindiske Øer. Her deltager gæsterne i gennemsnit i 3,6 udflugter.
- De Dansk Vestindiske Øer er så spændende og eksotisk et bekendtskab, at man ønsker at opleve mest muligt - både naturen og det historiske med de danske islæt. Det er vores indtryk, at de fleste har sat sig grundigt ind i øernes historie inden rejsen, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.
- Gran Canaria er et typisk badeferiested, hvor strandene og hotellernes swimmingpools er attraktionerne.
På de frodige vulkanøer Azorerne i Atlanterhavet deltager Bravo Tours’ gæster i gennemsnit i halvanden udflugt. Dubai og den tunesiske ferieø Djerba ligger næsten lige så højt i statistikken.
- Det fremmedartede, det imponerende, det kulturelle og det historiske betyder meget. Hvor der er mulighed for spændende, uforglemmelige oplevelser, opsøger man dem og tilbringer mindre tid ved strand- og poolkanter, siger Peder Hornshøj.
Top 5 over Bravo Tours’ udflugter:
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- zakynthos
- gran canaria
- djerba
- dubai
- azorerne
- rejser
- sommerferie
- ferie
- De Dansk Vestindiske Øer
- Bravo Tours
Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.
Bravo Tours tilbyder Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.
Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.
Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.