Pressemeddelelse -

Flot fugl fløj over Danmark

Primera Air i luften med ny standard for komfort i luften
Primera Airs nyeste fly var onsdag på rundtur til danske lufthavne. Boeing 737-700-flyet sætter nye standarder for komfort i kabinen i verdens mest anvendte fly på charterruter. De nye, britisk producerede sæder har et moderne design, bedre siddekomfort og mere plads til benene end i tilsvarende fly.

Primera Air har nu syv dansk-indregistrerede fly, der betjener bl.a. Bravo Tours, Aarhus Charter, Sun Tours, Atlantis Rejser, Apollo og Primo Tours.

I forbindelse med et stop i Aalborg Lufthavn fortalte præsidenten for Primera Travel Group, Andri Már Ingólfsson, at selskabet ikke har tænkt sig at nøjes med syv fly til at betjene danske charterturister.

- Den smukke fugl, der i dag flyver for første gang over Danmark, er bare en ny i flokken. Vi er inde i en voldsom ekspansion. Rejsekoncernen er nu tyve år gammel, og næste år holder vi ti-års fødselsdag for flyselskabet, der i år når en million passagerer, siger Andri Már Ingólfsson.

Rejsekoncernen har 1000 medarbejdere i de skandinaviske selskaber, der blandt andet omfatter Bravo Tours. Den islandske ejer lægger vægt på moderne service hos rejsearrangørerne og på flyrejserne.

- Men faktisk er vi ret gammeldags. Vi lægger vægt på at yde branchens bedste service. God service og gode oplevelser på rejsen er vejen til vækst. Vi klarer os i den hårde rejsebranche ved at være fleksible, præcise og konkurrencedygtige. Vi lægger vore æg i mange kurve, siger Andri Már Ingolfsson.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • primera air
  • rejser
  • ferie
  • Bravo Tours

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Kontakt