Pressemeddelelse -

Nordjyder i kø for at købe rejser

Bravo Tours havde stort rykind på første åbningsdag i Aalborg
Nordjyder stod i lange køer i støvregnen, da Bravo Tours torsdag åbnede salgskontor på Vesterbro i Aalborg. Forreste mand i køen havde stået fra kl. 02.30 for at købe to rejser til Almería, der er Bravo Tours’ nye sommerdestination fra Aalborg Lufthavn.

I løbet af åbningsdagen var der køtilbud flere gange, og der blev solgt flere end 600 rejser fra det lille salgslokale.

I de seneste år har adskillige rejsearrangører lukket deres afdelinger i Aalborg, så mange nordjyder var godt tilfredse med, at Bravo Tours går mod strømmen.

- Vi har puslet med tanken om en nordjysk filial i et par år, og nu har vi et godt fundament med eget fly baseret i Aalborg Lufthavn og rejser til seks destinationer hver uge, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.

Årsagen til, at mange rejsearrangører lukker deres salgskontorer, er, at flere og flere danskere køber rejser via internettet.

- Også hos os er hjemmesiden den bedste sælger, men de fleste kunder sætter pris på at møde en rigtig sælger i øjenhøjde. I vore andre butikker er der kunder ved skranken i hele åbningstiden, så det er meget naturligt, at vi åbner kontor dér, hvor vi mærker, at interessen for at købe rejser er stor, siger Peder Hornshøj.

Billedtekst:
Køen var lang hele dagen, da Bravo Tours åbnede salgskontor i Aalborg

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • Bravo Tours
  • ferie
  • oplevelser
  • rejser
  • aalborg

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser. Oplevelsesrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Kontakt

Relateret materiale

  • Flere rejsemuligheder for nordjyder

    Nordjyderne får nu flere muligheder for at rejse på charterferie til landene omkring Middelhavet. Bravo Tours udvider sit sommerprogram fra Aalborg Lufthavn, så det kommer til at omfatte fire græske øer, tre ferieområder i Tyrkiet og Costa de Almería i Spanien.

  • Nye hotelkoncepter hos Bravo Tours

    Bravo Tours indfører fra sommeren 2014 tre nye hotelkoncepter, der gør det nemmere at vælge blandt programmets mange hoteller.