Pressemeddelelse

Rejser giver kroner i klubkassen

Golfrejsekonsulent Daniel Kristensen overrækker det hidtil største tilskudsbeløb til en dansk golfklub til formanden for Herning Golf Klub, Carsten Jensen, og bestyrelsesmedlem Anders Stampe.

Herning Golf Klub tjener penge, når medlemmerne rejser med Bravo Tours

Når danske golfbaner er uegnede til golfspil p.g.a. sne i den lange vinterperiode tager mange golfspillere derfor en golfferie til udlandet for at holde formen ved lige eller for at forberede sig til forårets og sommerens spil på hjemmebane.

Når Herning Golf Klubs medlemmer rejser med Bravo Tours, der er Danmarks største udbyder af golfrejser, giver det penge direkte i klubkassen. For hver rejse, medlemmerne køber, yder Bravo Tours et tilskud til golfklubbens arbejde. Bravo Tours har ingen indflydelse på, hvilke formål klubberne anvender pengene til.

Herning Golf Klub har netop modtaget en check på kr. 37.800 - det største beløb, Bravo Tours har ydet i tilskud til de 40 klubber, der samarbejder med rejsearrangøren.

- I den første aftale om et rejsesponsorat, vi lavede med Bravo Tours, stod der: ”Vi blander os ikke i, hvordan klubben anvender pengene – dog synes vi, at det i alles interesse bør resultere i ”noget synligt”.

Da Herning Golf Klub i 2010 lavede en større udvidelse af klubhuset, måtte vi på et tidspunkt ”slå proppen i” og tænke på de totale omkostninger. Et af de områder, der i et ellers helt fantastisk restaurationslokale ikke blev penge til, var ombetrækning af vore Farstrup stole, så vi lever med en meget upassende blå farve på sæder og ryglæn, som på ingen måde passer ind i det flotte farvespil mellem det meget flotte gulvtæppe fra Egetæpper og møblerne i caféen fra BoConcept.

Pengene er derfor et kærkomment tilskud til nye sæder og ryglæn på vores stole, så restauranten kan fremstå lige så indbydende som resten af klubhuset, siger Herning Golf Klubs forretningsfører, Jørgen Munk Poulsen.

Samarbejdsaftalen med Bravo Tours er et år gammel og betyder, at Herning Golf Klub bliver i stand til at fastholde de opsatte budgetter og planer for elite- og ungdomsarbejdet og samtidig kan glæde alle vore medlemmer med tiltag, der ikke er med i klubbens samlede budget. Vi er meget glade for, at Bravo Tours har forlænget aftalen for det kommende år, og vi er sikre på, at vore medlemmer vil bakke op om samarbejdet mellem Herning Golf Klub og Bravo Tours siger Jørgen Munk.

Bravo Tours arrangerer såvel individuelle golfrejser som grupperejser og de populære matchture. Desuden afvikles en række golfakademier i lande med behageligt golfvinterklima.

Samarbejdsaftalerne med landets golfklubber udløser i år et stort sekscifret beløb til klubberne.

 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • Bravo Tours
  • golf
  • rejser
  • ferie

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Kontakt