Gå til indhold
Bring vil levere samme dag til 2 millioner danskere

Pressemeddelelse -

Bring vil levere samme dag til 2 millioner danskere

Bring investerer nu i en helt ny fuldautomatiseret lagerløsning uden for København. Når den nye lagerløsning er på plads, vil 2 millioner dansker kunne modtage grønnere leveringer samme dag, som købet handles online.

Brings fuldautomatiske lagerløsning, Shelfless, er allerede tilgængelig i Oslo, og den svenske version i det nordlige Stockholm åbner i marts 2022. Shelfless i Danmark forventes klar i løbet af første kvartal af 2023.

For at imødekomme den stigende vækst inden for e-handlen samt forbrugernes forventninger til hurtigere og grønnere pakkeleveringer, har Bring besluttet at bygge et nyt automatiseret lager med Autostore uden for København. Det nye lager kommer til at ligge i Køge.

- Vi har haft en stor vækst i pakkevolumer det seneste år. På vores nye fuldautomatiske lager vil vi benytte robotteknologi og digitale løsninger. Størstedelen af leveringerne vil ske med CO2-neutrale køretøjer, kun få timer efter, at kunden har bestilt deres varer online. Dette er en stærk nordisk satsning, der muliggør både hurtigere og grønnere leveringer til slutmodtagere, siger siger Per Öhagen, koncerndirektør for division E-handel og Logistik hos Bring.

Navnet, Shelfless, indebærer, at kunden ikke længere har brug for egne lagre eller hylder, men bruger Brings autostore-løsning.
Med Shelfless kan netbutikken fokusere på at sælge, mens Bring og Shelfless sørger for alt det logistiske samt levering til slutkunden. Lageret uden for København bliver det tredje af sin slags, som Bring etablerer i Norden. Brings digitale og fysiske løsninger samt processer er harmoniseret, så kunden møder én og samme løsning, uanset hvilket land de anvender Shelfless i.

Med Shelfless kommer netbutikkernes fysiske varelager til at ligge på Brings lager. Netbutikkernes bestillingssystem integreres med Brings og automatiserede processer tager sig af alt fra opbevaring, til plukning og pakning, levering og eventuel returnering. Det betyder væsentligt kortere leveringstider. Den nye digitale kundeportal giver netbutikkerne fuldt overblik og kontrol over deres lager og kundernes ordrer og returneringer – lige fra kunden har handlet online til levering.

- Dette er en vigtig investering for vores ambition om at være førende inden for e-handel i Norden. De kunder, som kommer til at benytte Shelfless, får også adgang til en digital løsning, hvor de nemt kan se hele købsrejsen, slutter Rickard Slettmyr, ansvarlig for etableringen af Shelfless i Norden.

Emner

Kategorier

Regions


Bring løser hverdagslogistikken for små og store virksomheder i hele Norden. Hos os får du hjælp til alt fra e-handel til lægemiddeltransporter. Vi håndterer pakker, bud, post og gods. Vi kan lagre dine varer og har erfaring med tempereret fødevarelogistik. Vi kan installere den bestilte vaskemaskine for dine kunder, bære den nyindkøbte sofa ind og samle den.

Kontakt

  • 93672adc-276e-4964-86d0-21f576631926
    93672adc-276e-4964-86d0-21f576631926
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1279 x 853, 191 KB
  • Shelfless lager.jpg
    Shelfless lager.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2600 x 1463, 473 KB
    Download

Relateret materiale

  • Sådan gør Bring sig klar til julehandlen

    Sådan gør Bring sig klar til julehandlen

    Sidste jul håndterede Bring et rekordstort antal pakker under Black Friday og jul. Selvom samfundet igen er åbnet op, har Bring en stærk tro på, at de digitale handelsvaner er blevet den nye norm. For at håndtere de mange pakker, har Bring gjort en række tiltag - og udskriver en konkurrence.

  • Bring i nyt reklamekoncept

    I dag lancerer Bring sit nye reklamekoncept. I fem uger kommer vi til at følge de to forskere Senior og Junior, når de udfører test i Brings fiktive testcenter. I komikkens tegn lykkes det ikke altid – men de gør deres bedste for at finde nye måder at levere på.

  • Lars Lindgaard tiltræder stillingen 1. august. Foto: Boozt

    Bring ansætter topnavn som chef for Shelfless i Danmark

    Bring har ansat Lars Lindgaard i rollen som ny landechef for Shelfless, Brings store investering i automatiserede løsninger henvendt til e-handlere . Lars kommer med en lang og bred erfaring inden for e-handel og har senest arbejdet som logistikchef hos Boozt.