Pressemeddelelse -

BLAST sikrer en investering på €12,7 millioner til at understøtte globale ekspansionsplaner i 2023

København, Danmark - Den danskbaserede esports-underholdningsvirksomhed BLAST har annonceret en ny finansieringsrunde til en værdi af 12,7 millioner euro, som vil støtte virksomhedens globale ekspansionsplaner og samtidig hjælpe med at få esport til at vokse i Danmark.

Den seneste finansieringsrunde fra en række betydningsfulde danske investorer, herunder Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), betyder øget støtte og opbakning til dansk esport og understøtter Dansk Industris seneste rapport "Danmark som e-sportsnation" fra august 2023, som beskriver Danmark som verdensførende inden for esport. Esport i Danmark beskæftiger i øjeblikket 3.000 fuldtidsansatte, hvilket er mere end hele den danske filmindustri - og dette tal forventes at være fordoblet inden 2030.

Investeringen vil gå til at opskalere og løfte BLAST's teknologitilbud og broadcast-infrastruktur. BLAST har hovedkvarter i Københavns centrum og driver i øjeblikket et e-sportsstudie i Brøndby, hvor virksomheden regelmæssigt sender til et globalt publikum i mere end 154 territorier og på 28 forskellige sprog.

Finansieringen vil hjælpe med at bringe flere verdensklasse events til København og bringe e-sport tættere på de lokale fans. Alene i år er København blevet et globalt epicenter for e-sport, og den danske hovedstad er den eneste by i verden, der kan kalde sig vært for tre internationale top-events: Rainbow Six-turneringen BLAST R6 Major, som blev afholdt i Forum i maj i år, mens Royal Arena er vært for Fortnite Champion Series (FNCS) Global Championship i oktober og Counter-Strike-eventet BLAST Premier Fall Final i november.

Robbie Douek, CEO for BLAST, sagde: "2023 har været et rekordår for BLAST, vi har været i stand til at skabe utrolige e-sports-økosystemer med verdens største spiludgivere, mens vi har taget events til ikoniske steder over hele verden. Denne investering er endnu et vigtigt skridt på vores rejse, som vil give os mulighed for at bygge videre på dette arbejde og løfte vores interne teknologi, produktion og udsendelsesfunktioner, når vi går mod profitabilitet i 2023.

"I løbet af de sidste tre år har vi fordoblet vores medarbejderstab og øget vores omsætning mere end 11 gange - vi er stolte af denne fremgang og er spændte på, hvad fremtiden bringer for BLAST. Virksomheden har været central for e-sports vækst i Danmark og vil fortsætte med at drive disse verdensledende standarder i de kommende år."

Erik Balck Sørensen, Chief Investment Officer i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, sagde: "Dansk e-sport har vist en enorm vækst i løbet af de sidste par år og har i den proces styrket sin markedsledende position på dette spændende globale marked, og BLAST har stået i spidsen for denne fremgang. Vi er stolte over at kunne støtte BLAST yderligere, når de skal bygge videre på dette imponerende arbejde i fremtiden."

I 2023 har BLAST arbejdet sammen med de fremtrædende spiludgivere Valve, Ubisoft og Epic Games om at skabe, producere og levere succesfulde e-sports-økosystemer i Counter-Strike (BLAST Premier), Rainbow Six Siege (BLAST Rainbow Six) og Fortnite (FNCS).

Gennem disse samarbejder har BLAST bragt events til alle hjørner af verden, tiltrukket titusindvis af fans og fyldt arenaer undervejs. Ved udgangen af 2023 vil e-sports-underholdningsfirmaet have leveret syv arenaevents på steder som f.eks.: Paris, København, Washington D.C. og Atlanta.

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • counter strike
  • cs:go
  • esport
  • blast

Kontakt

Relateret materiale