Nyhed -

Brother optaget i ESG-investeringsindekset "FTSE4Good Index Series" for første gang

Brother Industries, Ltd. (Administrerende direktør: Ichiro Sasaki) har i dag meddelt, at virksomheden for første gang er optaget i det globalt anerkendte ESG-aktieinvesteringsindeks FTSE4Good Index Series*1. FTSE4Good Index Series er en række indekser etableret af London Stock Exchange Group med handelsmærket FTSE Russell. Det omfatter virksomheder, der overholder standarder til evaluering af miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige praksisser (ESG).

Samtidig er Brother også blevet optaget i FTSE Blossom Japan Index, et andet ESG-indeks, som er indført af Japans offentlige pensionsfond (GPIF), der administrerer den største samling af midler i verden. Som et resultat heraf er Brother også blevet optaget i tre ESG-indekser, som Japans offentlige pensionsfond (GPIF), har indført: FTSE Blossom Japan Index, MSCI Japan Empowering Women (WIN) Select Index, og S&P/JPX Carbon Efficient Index.

Brother Group forpligter sig til ESG-aktiviteter som en måde at fastholde interessenternes tillid på. Inden for miljømæssige aktiviteter har Brother Group i marts 2018 udarbejdet Brother Group Environmental Vision 2050, og man arbejder på at reducere CO2-udslippet i hele værdikæden. Blandt de samfundsmæssige aktiviteter identificerer koncernen prioritetsområder, der skal forbedres, så Verdensmålene*2 kan nås, og samfundsmæssig værdi skabes gennem forretningen. Derudover har koncernen i regnskabsåret 2019 underskrevet FN’s Global Compact*3 og annonceret, at man vil bidrage yderligere til en bæredygtig udvikling af samfundet. I forhold til ledelsesmæssige aktiviteter har man arbejdet på at styrke ledelsen i overensstemmelse med "Brother Group Basic Policies on Corporate Governance", som blev udarbejdet i 2015.

Brother Group vil fortsat forpligte sig til at opbygge langsigtede tillidsrelationer med alle interessenter ved at udvikle forretningen, leve op til sin sociale ansvarlighed og stadig være “At your side”.

*1. ESG-investering er en investering, der prioriterer og vælger virksomheder ud fra miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige praksisser (ESG).

*2. Verdensmålene er et sæt fælles mål for det internationale samfund bestående af 17 overordnede mål og 169 delmål, som verdens ledere vedtog på FN-topmødet i september 2015.

*3. FN’s Global Compact er et frivilligt initiativ, hvor de medvirkende virksomheder og organisationer i kraft af ansvarligt og kreativt lederskab optræder som gode samfundsaktører i udviklingen af globale rammer for realiseringen af bæredygtig vækst.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • brother
  • teknologi
  • business
  • professionel

Kontakt

Henning Elkjær

Pressekontakt Sales Director, Denmark & Norway

Carina Pedersen

Pressekontakt Nordic Marketing Director