Pressemeddelelse -

Brother kommer med en ny serie scannere til krævende brugere

Printerspecialisten Brother har fået godt fat i scanner-markedet og udvider derfor sit sortiment med fire nye desktopmodeller i mellemklassen.

De er målrettet mindre og mellemstore virksomheder, der har brug for at scanne dokumenter og billeder ofte – og gerne mange sider ad gangen.

Den slags behov møder man bl.a. i økonomiafdelinger, i receptioner til scanning af dagens post, på travle lagre eller på offentlige kontorer, der scanner klienters personlige papirer og dokumenter.

Solid og hurtig arbejdshest
Den første af Brothers nye desktopscannere, som kommer på det danske marked, er ADS-3000N.

Det er en rigtig slider med fokus på at give ejeren maksimal scannehastighed og driftssikkerhed for pengene.

Scanneren kan således behandle hele 50 sider i minuttet og arbejde med forlæg i papirtykkelser fra 40 til 413 gram. Desuden kan ADS-3000N arbejde med op til 1,4 mm tykt plastik, hvilket betyder, at Brother-nyheden er oplagt til at scanne id-kort og lignende.

Brother ADS-3000N er beregnet til at fungere i kablede netværk og/eller med den nye hurtige USB 3.0-standard i forbindelse med computere og laptops.

I alle tilfælde er det anvendelser, hvor det gerne må gå stærkt – og hvor der i løbet af en dag bliver scannet rigtigt mange papirer.

Den høje arbejdshastighed understreges også af, at man kan scanne til mange forskellige modtagere i et netværk, uden at man skal logge ind på en central pc.

Det øger effektiviteten og sparer omkostninger, fordi man ikke skal installere særlig software på hver eneste computer, som modtager scanninger fra ADS-3000N i netværket.

Som Brothers øvrige printere, scannere, telefaxer og alt-i-én-maskiner er også den nye ADS-3000N designet, så den bruger usædvanligt lidt strøm. Det markeres af, at scanneren lever op til de seneste ENERGY STAR-krav.

Priser og levering
Brothers nye ADS-3000N scanner vil stå på hylderne hos Brothers mange forhandlere fra marts.

ADS-3000N er prissat til 4.995 kroner ekskl. moms (6.249 kroner inkl. moms).


Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, software, scannere, mobile løsninger og labelsystemer. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brothers produkter er markedsledende. Brothers produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 80 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Kontakt

Relateret materiale

  • Brother ADS-3600W opfylder alle krav til en kompakt desktopscanner

    Topmodellen i Brothers nye familie af desktopscannere har de samme egenskaber som langt dyrere konkurrenter og passer til mindre og mellemstore virksomheder. Brother ADS-3600W er fleksibel, bundsolid og med sine 50 sider i minuttet en meget hurtig scanner. Prisen ligger på 5.999 kroner ekskl. moms.

  • Brothers nye scannere er 45 % hurtigere

    Brothers kompakte ADS-2200 og ADS-2700W er beregnet til mindre og mellemstore virksomheder, der f.eks. scanner al post og mange dokumenter. De to nyheder kan scanne op til 35 dokumenter på begge sider på et minut. Priserne begynder ved 2.399 kroner ekskl. moms.