Pressemeddelelse -

Brunatas ankerkvinde sætter sejl til internationalt eventur

Eva Fischer Hansen har blot været bestyrelsesformand for Brunata knap et år. Med hende i spidsen er det nu lykkedes den danskejede internationale familievirksomhed at gå fra sidste års kalkulerede underskud på 20 mio. dkk til et overskud på over 16 mio. dkk. Det viser selskabets netop offentliggjorte årsregnskab.

Eva Fischer Hansen har i mange år været en nøglespiller i Brunatas professionalisering, turnaround og generationsskifte. Hun har været drivende kraft for at omdanne og forberede Brunata til en fremtid med europæisk vækst i eksporten, når ny EU-lovgivning vil ændre clean-tech-markedet i år.

I forbindelse med generationsskiftet i Brunata overtog Eva Fischer Hansen i oktober 2015 posten som bestyrelsesformand i Brunata efter sin far Jens Peter Fischer Hansen, der grundlagde Brunata og fortsat er hovedaktionær. Hun arbejder meget dedikeret som delejer og bestyrelsesformand og har over 20 års international erfaring i topledelse – både som bestyrelsesmedlem, international foredragsholder og ekspert i generationsskifte i familieejede virksomhed. Hun er blandt andet internationalt keynote speaker og ekspert i generationsskifte og familiedrevet virksomhed tilknyttet INSEAD, CBC, Family Business Network Nordic og unge ledere Norge.

Iværksætter og leder af natur

Eva Fischer Hansen er en meget resultatorienteret leder, der trives i miljøer med en høj grad af kompleksitet. Hun brænder især for at skabe succesfulde resultater i virksomhedernes vækst og lønsomhed samt at maksimere organisationens ydeevnen og skabe internationale high performance teams. Og så er hun iværksætter og leder af natur. Hun blev den første skandinaviske kvindelige Master Sails designer. Herefter startede hun egen virksomhed med design, produktion og salg af kvalitets sejl til både og skibe. Og tog sig samtidig af drift, finansiering og salg. Senere blev hun anker-kvinde for udvikling og vækst i den norske del af Brunatas selskab. For til sidst at sætte kurs mod den internationale karriere som business-ejer og bestyrelsesformand hos Brunata, som hun fortsætter i dag. 

Emner

  • Virksomhed, generelt

Brunata er en dansk familieejet virksomhed med mere end 100 års erfaring i at levere løsninger, der optimerer og formindsker boligers og bygningers energiforbrug. I dag er alle vores målere udstyret med fjernaflæsning, og vi har en bred vifte af forskellige løsninger inden for energidata, som sælges i mere end 15 lande.

Det er vores mission at fremme bæredygtigt adfærd gennem energibesparelser og at levere retfærdig fordeling af udgifterne til vand, varme og el til beboerne baseret på præcise målinger af individuelt forbrug. Undersøgelser viser nemlig, at individuel måling og forbrugsafregning medvirker til bedre udnyttelse af ressourcerne, og kan medføre en besparelse på op til 40 % når forbrugerne er bevidste om deres egen forbrug.

Relateret materiale