Gå til indhold
Det amerikanske tv-værtikon Barbara Walters' imponerende samling kommer under hammeren hos Bonhams vurderet til 8 millioner dollars og omfatter kunst, smykker og kunstgenstande. Photo by Douglas Kirkland, Getty Images.
Det amerikanske tv-værtikon Barbara Walters' imponerende samling kommer under hammeren hos Bonhams vurderet til 8 millioner dollars og omfatter kunst, smykker og kunstgenstande. Photo by Douglas Kirkland, Getty Images.

Pressemeddelelse -

Boet efter ikonisk amerikansk tv-vært Barbara Walters kommer på auktion

Barbara Walters (1929-2022) var en pioner, som forandrede medielandskabet og nedbrød barrierer for kvinder i journalistik. Nu kommer det amerikanske tv-vært og ikons imponerende samling under hammeren vurderet til 8 millioner dollars og omfatter kunst, smykker og kunstgenstande. Auktionen "Boet efter Barbara Walters: An American Icon" afholdes den 6. november i New York hos Bonhams, som Bruun Rasmussen er en del af. Der afholdes desuden en onlineauktion fra den 29. oktober til den 7. november.

Samlingen i Barbara Walters’ Upper East Side-hjem, hvor hun boede i tre årtier, består af over 300 lots med amerikansk kunst, smykker, mode, møbler og dekorationsgenstande samt personlige ting, som hun holdt af.

Før den endelige auktion i New York skal samlingen forbi Bonhams Skinner i Boston, Walters’ hjemby, efterfulgt af Los Angeles og derefter på en international rundrejse i Europa og Asien. Walters var en engageret filantrop, og i overensstemmelse med hendes anvisninger skal en del af auktionshusets indtægter gå til velgørende formål, som stod hendes hjerte nær.

Barbara Walters var en bemærkelsesværdig kvinde, som nåede mange milepæle i sit glorværdige liv,” udtaler Bruno Vinciguerra, CEO i Bonhams og The Bonhams Network, som Bruun Rasmussen er en del af. “Det er et privilegie at få lov at præsentere hendes samling og anerkende den enorme betydning, det har at kunne bevare hendes eftermæle og sikre, at hendes bedrifter fortsat kan inspirere og fascinere kommende generationer.

Barbara Walters lejlighed i New York (Foto: Bonhams)


Fra nyhedsvært til "The View"

Walters var den første kvindelige medvært på det amerikanske nyhedsprogram “Today” på NBC og den første kvindelige nyhedsvært (ABC Evening News). I sine dannelsesår på vej mod toppen nedbrød hun barrierer og demonstrerede, at hun var en særdeles dygtig interviewer, som opnåede høje seertal. Hendes karriere strakte sig over fem årtier – fra “Barbara Walters Specials” til tv-programmet “The View”, som hun selv skabte med det formål at give kvinder med forskellig baggrund en stemme. Hendes omfattende liste af interviewpersoner er som en Blå Bog over de magtfulde, rige og berømte fra 1970’erne og fremefter. Fra kongelige (den saudiske kong Abdullah, prins Charles) til amerikanske præsidenter (Richard Nixon, Bill Clinton, Barack Obama), adskillige internationale politiske figurer (f.eks. Fidel Castro og shahen af Iran) og kulturelle ikoner som Katherine Hepburn, Elizabeth Taylor og Oprah Winfrey. Walters vandt mange priser, bl.a. Television Hall of Fame (1989) og Lifetime Achievement Award (2000), og fik en stjerne på Hollywood Walk of Fame (2007), men af alle hendes bedrifter kan intet måle sig med de veje, det lykkedes hende at bane for nutidens kvindelige nyhedsværter og tv-stjerner.“Min mor var en passioneret journalist, en loyal ven og en kærlig mor. Vores hjem var altid fyldt med spændende og smukke påmindelser om hendes utrolige og mangfoldige liv,” udtaler Walters' datter Jacqueline Danforth. “Jeg ved, at hun ville finde trøst i, at andre nu vil glæde sig over og holde af disse genstande, som betød så meget for hende.”

Walters' lejlighed på Upper East Side var indrettet af Mario Buatta og var en blanding af klassiske ting og moderne statement pieces og en fantastisk samling af amerikansk kunst. Walters’ personlighed er afspejlet i hjemmets design- og kunstsamling – de rigt udsmykkede møbler og malerier af idylliske scener, hvor kvinder ofte er i centrum, udstråler en stærk femininitet – blandet med modige valg i form af dyreprint og rødmalede vægge i biblioteket.

Walters elskede at være vært for sammenkomster i sin lejlighed med udsigt over Central Park. Hun holdt selskaber med flere end 50 gæster, hvor sølvtøjet og det fine porcelæn kom i brug, og hun inviterede sit team til at se betydningsfulde interviews over kinesisk takeaway. Når hun ikke var vært, ville hun gerne have, at hendes hjem føltes som et fristed – et sted, hvor hun kunne “smide sig, slappe af og nyde dagen”, som hun ofte sagde.

Barbara Walters lejlighed i New York (Foto: Bonhams)

Barbara Walters lejlighed i New York (Foto: Bonhams)
Amerikansk kunst:

Samlingen af amerikansk kunst var særlig vigtig for Walters og mindede hende om hendes New England-rødder. Malerierne var kunstfærdigt integreret i hjemmets overordnede indretning og skabte en elegant stemning og smukke rammer for disse mesterværker fra det 19. århundrede. Højdepunkter omfatter Swan Boat, Boston Public Gardens (1950’erne) af John Whorf (1903-1959), som hang over Walters’ seng og mindede hende om hendes mor, og Flower Girls (Peonies) (1989) af Childe Hassam (1959-1935). I sin selvbiografi skriver hun, at det er hendes yndlingsmaleri, fordi det minder hende om blomstermarkederne i Paris. The Tenth Street Studio (1884-1915) af William Merritt Chase (1849-1916) havde en prominent placering i stuen – en værdig plads til et værk af museumskvalitet. En af samlingens helt store stjerner er Egyptian Woman (Coin Necklace) (1891) af John Singer Sargent (1856-1925) – et sjældent og eftertragtet værk af den berømte portrætmaler.

Værket er vurderet til 1,2–1,8 millioner dollars og drager paralleller til Sargents mesterværk, Portrait of Madame X, som både er berømt og kontroversielt for sin vovede portrættering. Den høje kvalitet af udførelsen af hendes ansigt i profil er slående.

Mode og smykker:
Selskabskjoler designet af Oscar de la Renta og håndtasker fra Hermès og Chanel samt Walters’ enestående smykkesamling indgår også i auktionen. Smykker var en del af Walters' identitet, og hun bar dem både i private og professionelle sammenhænge, hvor hun lod smykkerne være betydningsbærende. Hun elskede store, markante og vovede smykker, som matchede hendes personlighed – f.eks. et par JAR-øreringe med ædelsten (vurdering: 200.000-300.000 dollars) og en rubin- og diamantbroche (12.000-18.000 dollars). På auktion er også Walters’ forlovelsesring fra Merv Adelson; en Harry Winston-diamantring med en vægt på 13,84 karat (vurdering: 600.000-900.000 dollars).

Indretning og personlige ting:
Walters’ eklektiske samling afspejler, hvordan hun levede sit liv. Hendes interviewpersoner og kolleger var ikke kun professionelle kolleger, men ofte livslange venner, hvilket er tydeligt ud fra de gaver, fotografier og håndskrevne breve, der ses rundt omkring i hendes hjem. Udstillede kunstgenstande omfatter gaver fra shahen af Iran og dronning Farah Pahlavi, prinsessen af Jordan, Michael Douglas og Catherine Zeta Jones. Samlingen inkluderer speciallavede møbler af Mario Buatta og en rokoko chinoiserie-dekoreret sekretær (vurdering: 3.000-5.000 dollars), hvorpå Walters skrev breve til venner og familie.

Forud for den endelige liveauktion "Barbara Walters: An American Icon", som afholdes mandag den 6. november hos Bonhams i New York kan man opleve særlige højdepunkter fra auktionen i Bonhams' auktionslokaler i Boston, Los Angeles, Paris, London og Hongkong. Der afholdes desuden en onlineauktion fra den 29. oktober til den 7. november.

Download flere billeder her: https://bonhams.box.com/s/dudu2ssaastta5nmoojgy7v1gf4ljioa

Emner


“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

  • Barbara Walters New York Home_Courtesy Bonhams_2
    Barbara Walters New York Home_Courtesy Bonhams_2
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6537 x 4597, 7,93 MB
  • Barbara Walters New York Home_Courtesy Bonhams_22
    Barbara Walters New York Home_Courtesy Bonhams_22
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8640 x 5760, 37,3 MB
  • Barbara Walters New York Home_Courtesy Bonhams_1
    Barbara Walters New York Home_Courtesy Bonhams_1
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .bmp
    Størrelse:
    4846 x 6505, 90,2 MB
  • Barbara Walters, photo by Douglas Kirkland, Getty Images.
    Barbara Walters, photo by Douglas Kirkland, Getty Images.
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3398 x 5051, 13,5 MB
  • Barbara Walters Harry Winston platinum 13.84 carat diamond ring, estimate_ US$600,000-900,000. Credit Bonhams
    Barbara Walters Harry Winston platinum 13.84 carat diamond ring, estimate_ US$600,000-900,000. Credit Bonhams
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5079 x 6402, 6,79 MB