Gå til indhold
Bruun Rasmussen afholder første auktion med klassiske biler og motorcykler - 24 køretøjer fra 40.000 til 6 mio kr.
Jaguar Mark VII blev introduceret i 1951 som den første store Jaguar efter krigen. Den blev designet til at kombinere luksus med sportslig ydeevne. Vurdering 180.000–200.000 kr.

Pressemeddelelse -

Bruun Rasmussen lancerer første auktion med klassiske biler

For første gang nogensinde inviterer Bruun Rasmussen til auktion over klassiske biler og motorcykler, en hidtil uset satsning i dansk auktionssammenhæng. I alt 24 eksklusive køretøjer udbydes i prisklasser fra 40.000 kr. til 6 millioner kroner. Sammen åbner de døren til en ny æra i auktionshuset, hvor luksusbiler introduceres som samlerobjekter.

Det er en markant udvidelse af husets udbud, hvor klassiske biler og motorcykler nu bliver en ny kategori på linje med kunst, design og samlerobjekter. Derfor rækker auktionen også ud til en ny gruppe købere, der ikke nødvendigvis har relation til det traditionelle auktionsmarked, men som stadigvæk er optagede af kvalitet og autenticitet i luksussegmentet.

”At åbne en helt ny kategori hører til sjældenhederne her i auktionshuset. Men vi har mærket en klar efterspørgsel fra samlere, der også interesserer sig for klassiske biler, og derfor var tidspunktet oplagt. Reaktionen viser allerede en stor nysgerrighed, og vi glæder os til at byde bilentusiaster velkommen – måske også som nye samlere på tværs af vores andre områder,” siger Janne Moltke-Leth, administrerende direktør hos Bruun Rasmussen

Kursen er sat hos Bruun Rasmussen: Fra Cadillac til Mini

Bruun Rasmussens første auktion med klassiske biler og motorcykler byder på sjældne og velbevarede klassikere –symboler for hver deres epoke – som kan vække interesse hos både motor- og designentusiaster. Bilerne stammer fra dedikerede private samlere, der nu giver nye ejere mulighed for at overtage nogle af markedets mest eftertragtede modeller.

Auktionens udvalg rummer flere beundrede køretøjer gennem tiden, og blandt højdepunkterne er en glamourøs Cadillac og en Auburn fra begyndelsen af 1930’erne. Bevæger man sig længere op i historien, finder man en smuk Jaguar Mark VII fra 1954 for ikke at tale om en Mercedes Benz ”Pagode” og charmerende Mini Coopere fra 1960’erne.

Fælles for dem alle er, at de fortæller et unikt stykke motorhistorie, men også at kvaliteten er i højsædet.

”Som med alle vores øvrige genstande stiller vi høje krav til de modeller, vi tager ind, både når det gælder håndværksmæssig kvalitet, design og historisk betydning,” siger Janne Moltke-Leth, administrerende direktør hos Bruun Rasmussen.

Oplev historien og de tidløse ikoner

Auktionen afholdes hos Haaning Collection, og før auktionen kan alle bilerne og motorcyklerne opleves samme sted. Det er en unik mulighed for at komme helt tæt på tidløst design og tidstypisk ingeniørkunst på stedets levende bilmuseum

Auktion: 1. oktober kl. 18

Eftersyn: 27.-28. september kl. 10-16 (entré 145 kr. – giver også adgang til Haanings bilmuseum)

Adresse: Haaning Collection, Smørmosevej 16, 2800 Bagsværd

Related links

Emner


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

  • Ferrari 348 Spyder. Vurdering 525.000–600.000 kr..jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5330 x 1847, 3,53 MB
  • Austin Mini Cooper S 1. serie. Vurdering 400.000–600.000 kr.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4218 x 2320, 2,17 MB
  • Cadillac V-16 Series 452 Town Brougham, 1931. Vurdering 3.500.000–6.000.000 kr..jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4927 x 2656, 2,88 MB
  • Jaguar Mark VII. Vurdering 180.000–200.000 kr. jpg.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5200 x 1765, 1,39 MB
  • jaguar.crop jpg.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5200 x 2925, 1,51 MB
  • Ford Capri Turbo “Werksturbo”. Vurdering 450.000–650.000 kr.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5598 x 2012, 2,98 MB