Gå til indhold
Det ikoniske Superman-kostume fra 1978, brugt af Christopher Reeve, sælges på auktion hos Bruun Rasmussen den 11. august.
Originalt Superman 'Flying Costume' fra filmen 'Superman: The Movie' fra 1978, båret af skuespilleren Christopher Reeve (1952–2004) i filmens flyvescener. Vurdering 800.000–1.000.000 kr.

Pressemeddelelse -

Christopher Reeves' Superman-kostume sælges i Danmark

Originalt Superman-kostume fra 1978 båret af Christopher Reeve sælges på auktion den 11. august hos Bruun Rasmussen.

Hos Bruun Rasmussen kommer et af filmhistoriens mest ikoniske kostumer nu på auktion: Det originale Superman 'Flying Costume', som blev båret af Christopher Reeve i Richard Donners klassiske storfilm Superman: The Movie fra 1978 bliver solgt den 11. august. Kostumet blev brugt i filmens spektakulære flyvescene, og det består af den ikoniske røde kappe, den blå dragt, blå bukser, et gult bælte og et par røde læderstøvler. Billedet af Christopher Reeve, der svæver gennem luften som manden af stål i denne dragt, er blevet synonymt med Superman for millioner af fans verden over.

Med en vurdering på 800.000–1.000.000 kr. vidner kostumet om sin ikoniske status og historiske betydning – et sjældent samlerobjekt, der forener kulturarv og filmhistorie. Det vil uden tvivl vække interesse hos samlere, kulturinteresserede, filmelskere verden over – og ikke mindst blandt dedikerede fans af Superman-universet.

Superman-kostume med stærk proveniens og filmhistoriske spor

Kostumets filmhistoriske betydning fremgår tydeligt af autentiske spor fra optagelserne, blandt andet af unikke håndskrevne markeringer, der knytter det direkte til filmens hovedrolleindehaver, Christopher Reeve. Indersiden af overdelen bærer påskriften “Nathans-Bermans CR Fly”, som er en reference til det anerkendte britiske kostumeværksted Bermans & Nathans Ltd., der gennem årtier har leveret til internationale filmproduktioner. Støvlerne er mærket med “CR R 4” og “CR L 4”, som er en forkortelse for Christopher Reeve, samt størrelsesbetegnelser. Indvendige stofmærkater vidner stadig om, hvordan kostumedelene blev organiseret under optagelserne.

Til kostumet følger omfattende dokumentation, der bekræfter dets ægthed og filmhistoriske værdi. Blandt materialerne er et farvefotografi af Christopher Reeve i rollen som Superman under en flyvescene, et uåbnet DVD-eksemplar af filmen samt en CD-rom med katalogmaterialet fra Christie's-auktionen i London i 2003, hvor kostumet sidst blev udbudt. Siden da har kostumet været en del af Nordisk Films samling i Valby, hvor det har indtaget en særlig plads.

Kulturarv fra Krypton: Da Supermans kostume blev kult

Superman: The Movie er ikke blot en kultklassiker, men markerede begyndelsen på moderne superheltefilm. Den blev skelsættende med sine revolutionerende special effects og Christopher Reeves nu legendariske præstation, hvor han kombinerede forestillingen om et ideal med menneskelighed i en rolle, der siden har defineret genren.

Med salget af Supermans kostume bringer Bruun Rasmussen nu et ikonisk stykke kulturhistorie på markedet. Interessen for Superman-universet er stadig stor, og timingen kunne ikke være mere oplagt: Superman: Legacy, den næste store film i rækken om helten fra Krypton, har netop haft premiere den 11. juli 2025, nøjagtig én måned før auktionen.

Auktionen afholdes hos Bruun Rasmussen i Lyngby den 11. august, hvor det vil være muligt at se kostumet udstillet på et eftersyn forud for salget, men man kan byde med online allerede nu.

Related links

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

  • Sperman foto crop1.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    10385 x 5841, 3,65 MB
  • Costume.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3435 x 3787, 922 KB
  • Photo Superman.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 4000, 1,46 MB
  • Authencity.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3133 x 4047, 2,45 MB
  • Cape.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3453 x 3652, 2,08 MB
  • Boots.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3190 x 3189, 911 KB