Før Ida var der Anna – tidligt portræt af Vilhelm Hammershøis søster kommer på auktion

Vilhelm Hammershøi opnår fortsat rekordhøje hammerslag på verdensplan. Nu kommer det tidligst kendte portræt af kunstnerens søster Anna Hammershøi under hammeren hos Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network med en vurdering på 1-1,5 millioner kr.

Mange forbinder især hustruen Ida med Vilhelm Hammershøis berømte malerier. Ikke desto mindre var det søsteren Anna, som var den fremtrædende model i en vigtig, tidlig fase af Hammershøis kunstneriske virke. Den 14. juni kommer det tidligst kendte værk af Anna Hammershøi på auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade. Det udbudte værk har været i søsterens personlige eje frem til hendes død i 1955. Vurderingen lyder på 1-1,5 mio. kr.

”I de senere værker af Vilhelm Hammershøi er det ofte hustruen Ida Hammershøi, der står model til de rygvendte kvindefigurer, som nærmest er blevet kunstnerens varemærke sammen med hans interiører. Inden han blev gift med Ida, var det dog kunstnerens nærmeste familie i form af moren Frederikke, lillebroren Svend og søsteren Anna, der ofte blev brugt som modeller. Hammershøi var tæt knyttet til særligt disse tre medlemmer af sin familie igennem hele sit liv,” fortæller Julie Arendse Voss, der er specialist i ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Første brik i fortællingen om Hammershøi

Venner og familie fortsatte med at være til inspiration for Hammershøi i hans kunst, og med de tidlige værker af Anna Hammershøi har søsteren spillet en væsentlig rolle i perioden, hvor Hammershøi fandt det ståsted, der skulle sikre ham en plads i kunsthistorien.

”Nærværende portræt er første brik i denne fortælling, hvilket gør det særligt interessant og bemærkelsesværdigt – og det er fuldt forståeligt, at det har været i Annas eje frem til hendes død i 1955,” fortæller Julie Arendse Voss.

Portrættet tilhører en serie af malerier med Anna som model, som Hammershøi lavede som ung maler i midten af 1880’erne. Serien tæller væsentlige tidlige værker som Hammershøis debutværk på Charlottenborg ”Portræt af en ung pige” (1885) samt ”En ung pige, der syr” (1887). Sidstnævnte blev afvist af Charlottenborgs censur, hvilket affødte stor vrede og frustration hos mange kunstnere. Som reaktion på censurkomitéens forældede kunstsyn oprettede kunstnerne, med den franske Salon des Refusés som forbillede, Den Frie Udstilling, hvor Hammershøi årligt udstillede frem til sin død i 1916.

Et gådefuldt portræt

I det udbudte portræt kommer man tæt på Annas ansigt. Hendes blik er indadvendt, opslugt af egne tanker og i sit helt eget rum. Fremfor at være en 1:1 gengivelse af søsteren er det ifølge Julie Arendse Voss stadig det gådefulde, der dominerer.

”Værket er bevidst uskarpt, så vi ikke får en præcis fornemmelse af Annas ansigt med det samme. For Hammershøi handler det lige så meget om arbejdet med det kunstneriske udtryk som at indfange søsterens personlighed. Han søger noget andet end en passiv gengivelse, hvor den naturlige lighed ikke er det overordnede mål,” fortæller Julie Arendse Voss.

Samtidig med at Vilhelm Hammershøi malede og tegnede portrætter af Anna i 1880’erne, tog hans gode ven og kunstnerkollega, Valdemar Schønheyder Møller, flere stemningsfulde fotos af Anna, som kan ses som værende forbundet med Hammershøis værker.

Som en del af Bonhams’ netværk af globale auktionshuse bliver Hammershøis portræt af Anna Hammershøi udbudt på Bruun Rasmussens auktion i Bredgade d. 14. juni. Det kan opleves på eftersyn fra den 7. til 11. juni.