Gå til indhold
Facaden hos Bruun Rasmussen i Bredgade 33, København
Facaden hos Bruun Rasmussen i Bredgade 33, København

Pressemeddelelse -

Første catwalk i auktionshusets historie

Der er gået mange store personligheder gennem auktionssalene hos Bruun Rasmussen i Bredgade, men det er første gang i husets historie, at der er catwalk i de smukke sale. Det sker torsdag den 10. august kl. 14, hvor Baum & Pferdgartens forår/sommer 2018 kollektion præsenteres i det traditionsrige auktionshus. Alexa Bruun Rasmussen står bag det nye samarbejde, der skal bygge bro mellem auktions- og modeverdenen.

Vi har i de senere år oplevet en stigende interesse for vores auktioner med smykker, ure og mode. Det nye initiativ med at åbne huset op for modebranchen er et led i at øge fokus på vores fashion-auktioner, men også at invitere gæster fra en anden kreativ verden ind i auktionshuset. Det er særligt interessant for os at samarbejde med Baum & Pferdgarten, der netop er lykkedes med at forene det klassiske snit med et moderne touch – en tilgang vi genkender hos os, hvor klassisk kunst, design og antikviteter kombineres med øget fokus på smykker, ure og mode. På den måde er vi et fantastisk match, der supplerer hinandens verdener,” udtaler Alexa Bruun Rasmussen.

Citat fra Baum & Pferdgarten:

Vi er enormt stolte over at kunne præsentere vores SS18-kollektion i Bruun Rasmussens historiske lokaler. Kunst og interiører har altid været vores største inspirationskilder, når vi designer. At gå på opdagelse hos Bruun Rasmussen har været en kæmpe fornøjelse og givet en mulighed for at kunne formidle netop denne kollektion i de helt rigtig omgivelser”, udtaler de kreative direktører Rikke Baumgarten & Helle Hestehave.

Fashion-auktioner

Bruun Rasmussen har afholdt fashion-auktioner på nettet siden marts 2012 og har solgt eksklusive tasker fra Hermès, Chanel og Louis Vuitton på de internationale auktioner i Bredgade siden marts 2013. Der er netauktioner over smykker, armbåndsure, mode, tasker og accessories hver onsdag kl. 20. Den næste store auktion i Bredgade afholdes fra 14.-28. september. 

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

Bruun Rasmussen deltager i 2017 som ”Business Plus Partner” for Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Med afsæt i det overordnede tema "Let’s Rethink" støtter vi Fonden Aarhus 2017 i at gentænke nuværende konventioner for kunst og kultur, og ser frem til at bidrage med en lang række arrangementer henover året.


  • Facaden hos Bruun Rasmussen i Bredgade 33, København
    Facaden hos Bruun Rasmussen i Bredgade 33, København
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3811 x 3024, 2,83 MB
    Download
  • Baum & Pferdgarten Fashion Show
    Afspil video
    Baum & Pferdgarten Fashion Show
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .mov
    Længde:
    0:40
    Download