Gå til indhold
Udsnit af Günther Förgs maleri
Udsnit af Günther Förgs maleri

Pressemeddelelse -

Günther Förgs farvegeometri

En af kunstverdenens mest fremtrædende nyere tyske navne er Günther Förg. På årets første internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade præsenteres tre af kunstnerens værker – to malerier og et keramikfad.

Prædikatet ”multikunstner” er ofte blevet anvendt om Günther Förg (1952-2013), hvis visuelle udtryk spænder vidt – fra malerier, tegninger og skulpturer til keramik, grafisk design og fotografier. Han voksede op i efterkrigstidens Tyskland, og som mange af samtidens andre europæiske kunstnere forsøgte han i sit kunstneriske virke at udvikle et billedsprog, der på en gang matchede det moderne samfund og spejlede fortidens rædsler. Han sammenlignede fx avantgardens utopiske idealer og fascismens brutale ideologi i sine fotografier af modernistiske og politiske bygninger fra nazitidens Tyskland og Mussolinis Italien.

Europæiske og amerikanske inspirationer

Formsproget i Förgs malerier er abstrakt-geometrisk og har ofte karakter af at være bearbejdninger af rumbegrebet. Inden for dette felt af sin produktion lod han sig inspirere af den enkle Bauhaus-æstetik, men der kan også drages en parallel til amerikansk abstrakt kunst, fx Mark Rothkos farvede flader, og hollænderen Piet Mondrians geometriske rationalisme.

”Förg var meget optaget af farve, materiale og tekstur, som auktionens to malerier vidner om. De er fra henholdsvis 1994 og 2001 og begge opdelt i kvadratiske flader – det ene i komplementærfarverne orange og blå, det andet i orange og blåsort. Sidstnævnte hører til rækken af malerier, som Förg udførte på blyplader i stedet for lærred. For Förg havde det fordelen, at metallets overflade tilførte maleriet en struktur og tyngde, som ellers skulle fremdyrkes på et almindeligt lærred,” udtaler Niels Raben, leder af afdelingen for moderne kunst hos Bruun Rasmussen.

I en samtale med den amerikanske kunstner David Ryan i 1997 sagde Förg selv følgende om disse malerier:

"Jeg holder meget af egenskaberne ved bly – overfladen, tyngden. Nogle af malerierne var helt overmalet, og du oplever kun blyet ved kanterne. Dette giver maleriet et meget tungt udtryk – det giver farven en anden tæthed og vægt. I andre værker ville materialerne være klart synlige som grunder. Jeg kan lide at reagere på ting, med det normale lærred er du ofte nødt til at dræbe grunderen, give det noget at reagere imod. Med metal har du allerede noget – ridser og skrammer ..."

Förgs keramik

Det tredje værk, vi udbyder af kunstneren, er et unika keramikfad fra 1995. Med leret som materiale opnår han lidt af samme effekt som i malerierne. Fadet er malet i et geometrisk mønster med en hvid, brun og grøn farve, men lerets struktur fornemmes tydeligt i udtrykket.

International auktion over moderne kunst

Auktion: 7. marts kl. 16 i Bredgade 33 i København

Eftersyn: 23.-27. marts på samme adresse

"Gallery Talk": 24. februar kl. 14 – ”Introduktion til den tyske kunstner Günther Förg” ved ekspert i moderne kunst, Niels Boe Hauggaard

Se de tre værker af Günther Förg

Se hele udvalget af moderne kunst på auktionen

Læs mere om den internationale auktion

Emner


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

  • Günther Förg: Uden titel (2001)
    Günther Förg: Uden titel (2001)
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4795 x 5785, 11 MB
    Download
  • Günther Förg: Uden titel (1994)
    Günther Förg: Uden titel (1994)
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4804 x 5796, 16,9 MB
    Download
  • Günther Förg: Fad af bemalet keramik (1995)
    Günther Förg: Fad af bemalet keramik (1995)
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4858 x 4422, 5,21 MB
    Download

Relateret materiale

  • L. A. Ring: "Vinterlandskab" (1915). Vurdering: 75.000-125.000 kr.

    Rundt om L.A. Ring

    I lighed med den aktuelle udstilling ”L.A. Ring. Mellem lys og mørke” på Ordrupgaard markerer vi i Bruun Rasmussen Kunstauktioner den danske maler L.A. Ring på årets første internationale auktion i Bredgade, der åbner torsdag den 23. februar. Med 15 værker kommer også vi vidt omkring hans virke – fra sjællandske snelandskaber og almuestuer til skildringer af arbejdsliv og italienske himmelstrøg.

  • Willy Jagert: Unik rosetring med en safir og talrige diamanter. Vurdering: 40.000 kr.

    Unik smykkesamling under hammeren

    En imponerende privat smykkesamling fra 1980-2000’erne med 16 unikke smykker, der er designet af Willy Jagert for juveleren A. Halberstadt, kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen i Bredgade den 2. marts.

  • PH's første standerlampe på auktion

    PH's første standerlampe på auktion

    Lysmageren Poul Henningsens første standerlampe fra slutningen af 1920’erne og et unika spisebord af arkitekten Poul Kjærholm fra slutningen af 1970’erne sætter dagsordenen på den kommende designauktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade.

  • P. S. Krøyer: St. Hansblus på Skagens strand (1903). Vurdering: 3-4 mio. kr.

    Krøyers sidste mesterværk

    I en virtuos studie til det allersidste mesterværk af P.S. Krøyer ses kunstnerens familie og venner omkring det ikoniske Skt. Hansbål på Skagen strand. Gnisterne fyger om ørerne på dem og deres ansigter lyser op i midsommernatten. Værket udbydes på Bruun Rasmussens kommende auktion i Bredgade for 3-4 mio. kr.

  • Eftersynet hos os i Bredgade 33 i København

    Eftersynet åbner i dag!

    ​Vi går foråret i møde med en stor international auktion i Bredgade, og udstillingen af de udbudte genstande åbner i dag! Blandt højdepunkterne er PH’s første standerlampe fra 1926-28, P.S. Krøyers sidste mesterværk, Günther Förgs kontrastfulde farvegeometri og en hel unik smykkesamling fra 1980-2000'erne designet af Willy Jagert.