Gå til indhold
Specialisterne Nick Messmann og Peter Beck fra Bruun Rasmussen ser frem til at besøge Kunsten. "Aalborg har en rig historie, hvor industri og handel gennem tiden har sat deres tydelige aftryk og skabt et stærkt kunst- og kulturliv,” siger Peter Beck

Pressemeddelelse

Har du guld i gemmerne? Få svaret når Bruun Rasmussen besøger Kunsten i Aalborg

Ligger der et kunstværk, et møbel eller en særlig genstand gemt derhjemme, som du altid har været nysgerrig på værdien af? Den 24. september får du mulighed for at få svaret, når Bruun Rasmussens eksperter besøger Kunsten i Aalborg.

Tag kunst, design, kunsthåndværk, smykker eller armbåndsure med, og få en gratis og uforpligtende vurdering. Måske gemmer du på en nordjysk perle, et værk med en særlig historie – eller noget, der er mere værd, end du tror?

”Vi glæder os meget til at besøge Kunsten og møde både kunstinteresserede og nysgerrige mennesker. Aalborg har en rig historie, hvor industri og handel gennem tiden har sat deres tydelige aftryk og skabt et stærkt kunst- og kulturliv. Det bliver spændende at se, hvilke skatte der dukker op, og om nogle af dem måske gemmer på en fortælling, vi ikke kender endnu,” siger vurderingschef Peter Beck, ekspert hos Bruun Rasmussen.

En vurderingsdag er samtidig en oplagt anledning til at få ryddet op i gemmerne og overveje, om dine genstande skal videre til nye ejere på auktion. Måske leder en køber allerede efter netop det, du har stående derhjemme.

Høj efterspørgsel på kunst og design

Bruun Rasmussen oplever i øjeblikket en høj efterspørgsel blandt købere og søger derfor kunstnere som værker af Skagensmalerne, CoBrA-kunst, Poul Anker Bech, Jens Søndergaard, armbåndsure og smykker af Arje Griegst og Cartier, kunsthåndværk af Axel Salto, Arne Bang, Tove Anderberg m.fl.

Som en del af Bonhams’ globale netværk har Bruun Rasmussen en stor, international køberskare og afholder ugentlige Onlineauktioner samt flere årlige Liveauktioner med særligt eksklusive genstande.

Hvornår: Torsdag den 24. september fra kl. 16.00 til 19.00.

Hvor: Kong Chr. Allé 50, 9000 Aalborg.

Du kan desuden kontakte Bruun Rasmussens eksperter direkte:

Peter Beck +45 8818 1186 · pb@bruun-rasmussen.dk

Nick Messmann +45 8818 1232 · nic@bruun-rasmussen.dk

Emner

Kategorier

Regions


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

  • Bruun Rasmussen_Vurderingsdag_Kunsten i Aalborg.jpeg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4243 x 2829, 1,81 MB