Gå til indhold
H.C. Anderses billedbog bliver solgt for 2,9 mio. kr.
H.C. Anderses billedbog bliver solgt for 2,9 mio. kr.

Pressemeddelelse -

H.C. Andersens billedbog solgt for 2,9 mio. kr.

Sommerens internationale auktion i Bredgade blev skudt i gang med manér i dag, da Jesper Bruun Rasmussen solgte H.C. Andersens unikke billedbog fra 1868-69 for 2,9 mio. kr. Det er en dansk auktionsrekord for et værk af forfatteren.

"Da H.C. Andersen lavede billedbogen, havde han nok ikke tænkt, at den en dag ville blive solgt for så imponerende et hammerslag. Det vidner om, at der i dag er en enorm stor interesse både for hans litteratur og kreative evner som billedkunstner, hvilket er fuldt forståeligt," udtaler Lærke Bøgh, leder af afdelingen for bøger, manuskripter og breve hos Bruun Rasmussen.

I efteråret 1868 lukkede H.C. Andersen sig inde en rum tid, hvor han ivrigt digtede, klippede og klistrede. Resultatet blev en fantastisk illustreret rejsebeskrivelse på 184 sider, som han gav den lille pige, Marie Henriques (1866-1944), på hendes 3-års fødselsdag i 1869.

Marstrands atypiske familieportræt

Med på dagens auktion var også et atypisk familieportræt af Wilhelm Marstrand, der skildrer den smukke afrocaribiske barnepige Justina med kunstnerens to niecer Emily Ottilie og Annie Lætitia. Værket fik et imponerende hammerslag på 900.000 kr. mod en vurdering på 600.000-800.000 kr. Der var i det hele taget stor interesse for den ældre kunst på dagens auktion.

De internationale auktioner i Bredgade er kun lige begyndt og fortsætter i denne og næste uge - indtil fredag den 9. juni.

Se en oversigt over alle auktionsdagene

Emner


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

Bruun Rasmussen deltager i 2017 som ”Business Plus Partner” for Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Med afsæt i det overordnede tema "Let’s Rethink" støtter vi Fonden Aarhus 2017 i at gentænke nuværende konventioner for kunst og kultur, og ser frem til at bidrage med en lang række arrangementer henover året.


  • Marstrands familieportræt bliver solgt for 900.000 kr.
    Marstrands familieportræt bliver solgt for 900.000 kr.
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 4,57 MB
    Download
  • H.C. Andersns billedbog sælges for 2,9 mio. kr.
    H.C. Andersns billedbog sælges for 2,9 mio. kr.
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 4,45 MB
    Download
  • H.C. Andersens billedbog solgt for 2,9 mio. kr.
    Afspil video
    H.C. Andersens billedbog solgt for 2,9 mio. kr.
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .mov
    Længde:
    1:25
    Download

Relateret materiale

  • H.C. Andersens unikke billedbog (1968-69). Vurdering: 1-1,5 mio. kr.

    I dag falder hammeren over H.C. Andersen

    Sommerens internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade starter i dag og slutter fredag den 9. juni. Højdepunkterne tæller bl.a. H.C. Andersens unikke billedbog fra 1868-69 til den 3-årige Marie Henriques og et meget atypisk familieportræt af Wilhelm Marstrand, der skildrer den meget smukke Vestindiske barnepige Justina sammen med kunstnerens to niecer.

  • Wilhelm Marstrand: Portræt af Otto Marstrands to døtre og deres barnepige, 1857.

    Marstrands atypiske familieportræt

    Bruun Rasmussen Kunstauktioner markerer 100-året for afståelsen af Dansk Vestindien med Wilhelm Marstrands portræt af sin brors familie fra St. Thomas – et stykke vaskeægte kolonihistorie med den smukke afrocaribiske barnepige Justina i centrum af billedet.

  • Bogspecialisten Lærke Bøgh med H.C. Andersens billedbog.

    Enestående billedbog af H.C. Andersen

    Drømmende. Fabulerende. Fantasifuld. H.C. Andersens skaberevne var uovertruffen og hans fantasi konstant i bevægelse. Snart kommer ét af de ypperste eksempler på hans unikke kreativitet under hammeren hos Bruun Rasmussen i København i form af en næsten 200 sider lang billedbog spækket med vers og klip fra mesterens hånd.