Gå til indhold
Paul Fischer: “Kongens Fødselsdag. Vagtparaden i Galla trækker op gennem Østergade” (1925)
Paul Fischer: “Kongens Fødselsdag. Vagtparaden i Galla trækker op gennem Østergade” (1925)

Pressemeddelelse -

Hjælp Livgarden med kunstkøb!

Et ikonisk maleri af Den Kongelige Livgarde i galauniform kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen i morgen. Det vil Livgarden gerne erhverve til deres historiske samling med hjælp fra offentligheden.

"Det er et fantastisk værk af Paul Fischer og det vil være utrolig prisværdigt, hvis det ender hos Den Kongelige Livgarde, hvor maleriet på mange måder hører hjemme," udtaler Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen.

"Der er tale om et nærmest ikonisk maleri med meget høj affektions- og kulturhistorisk værdi for Den Kongelige Livgarde", udtaler Eric Lerdrup Bourgois, Historisk leder ved Den Kongelige Livgarde og ansvarlig for Livgardens Historiske Samling. Og han tilføjer: "Jeg har ofte set kopier af maleriet, men det er første gang, at jeg ser originalen - og så udbudt til salg! Jeg frygter, at maleriet vil ende på udenlandske hænder og derfor være tabt for os - Livgarden - og for den danske offentlighed".

Paul Fischers maleri af Den Kongelige Livgarde udbydes på Bruun Rasmussens internationale auktion i Bredgade 33, København, i morgen tirsdag den 19. september kl. 16.

Se alle de udbudte værker af Paul Fischer

Læs mere om donationerne til Den Kongelige Livgarde her

.

Emner


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

Bruun Rasmussen deltager i 2017 som ”Business Plus Partner” for Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Med afsæt i det overordnede tema "Let’s Rethink" støtter vi Fonden Aarhus 2017 i at gentænke nuværende konventioner for kunst og kultur, og ser frem til at bidrage med en lang række arrangementer henover året.


  • Paul Fischer: “Kongens Fødselsdag"
    Paul Fischer: “Kongens Fødselsdag"
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5648 x 5704, 34,9 MB
    Download
  • Den Kongelige Livgarde på Strøget i København i 1925 og 2017
    Den Kongelige Livgarde på Strøget i København i 1925 og 2017
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4041 x 2020, 8,43 MB
    Download

Relateret materiale

  • Strøget i København før (1925) og nu (2017)

    En hyldest til Paul Fischers København

    På efterårets store auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade markerer vi Københavns 850 år med en række værker af Paul Fischer – københavnermaleren over dem alle. Han forstod som ingen anden at skildre hovedstadens pulserende liv omkring år 1900.