Gå til indhold
Indisk tegning fra Benjamin Wolffs samling.
Indisk tegning fra Benjamin Wolffs samling.

Pressemeddelelse -

Indiske tegninger og tibetanske thangkaer

Indiske 1800-tals tegninger fra en dansk privatsamling og en række buddhistiske thangkaer fra Tibet hører til højdepunkterne på Bruun Rasmussens auktion over orientalsk kunst i Bredgade den 30. november.

”På årets sidste internationale auktion i Bredgade præsenterer vi godt 200 katalognumre med kunst og antikviteter fra Fjernøsten heriblandt en helt enestående privat samling af indisk kunst fra 1800-tallet, som har tilhørt den danske godsejer og advokat Benjamin Wolff fra Engelholm Gods på Sydsjælland”, udtaler Ralph Lexner, leder af afdelingen for orientalsk kunst hos Bruun Rasmussen.

Kærlighed til Indien

I then became an Amateur and a Collector.”Sådan skrev den dedikerede kunstsamler Benjamin Wolff (1790-1866) i sine memoirer fra sin tid i Indien. Fra 1817-1829 var han udstationeret for handelskompagniet Cruttenden, Mackillop & Co. i Calcutta og opbyggede her sin enorme samling af originale tegninger og akvareller, der skildrer dagliglivet i det tidlige 1800-tals Indien. På auktionen præsenterer vi godt 500 værker fra samlingen, inklusiv 200 af Wolffs egne fine skitser og tegninger fra hans tid i landet. Blandt motiverne er smukke kvinder, hellige mænd, arkitektur og landskaber, der vidner om Wolffs store kærlighed til Indien og hans fascination af landets befolkning, kultur, religion og natur. Under sin udstationering opbyggede Wolff ikke alene en formidabel kunstsamling, men også en formue, som han købte Engelholm Gods på Sydsjælland for. I 1915 blev en del af hans kunstsamling foræret til Den Kongelige Kobberstikssamling i København.

Guddommelige tanghaer

En række buddhistiske thangkaer med de smukkeste religiøse portrætter og narrative motiver stammer fra en anden dansk privatsamling, opbygget af civilingeniør Vagn Pedersen (1927-2005). Han var en passioneret og vidende samler med interesse for et bredt felt af asiatiske antikviteter. En interesse, der ikke alene byggede på studier i bøger, men også på hans adskillige rejser til Kina, Tibet, Nepal og Indien. Samlingens 37 thangkaer er skabt til både personlig buddhistisk praksis og til templer og klostre. En af dem stammer fra 1700-tallets Østtibet og forestiller den fredfyldte buddha Sakyamuni, der sidder i dhyanasana på sin lotustrone, omgivet af myriader af disciple og guddommelige figurer.

Andre danske samlinger

En anden prominent dansk samling stammer fra Tage Wøldike Schmidt (1915-2010), der var direktør for Øst Asiatisk Kompagni og udstationeret gennem en lang årrække i Kina, Pakistan og Indien. Fra hans samling kommer en sjælden meipingvase fra yongleperioden i 1403-1423. Andre ældre danske samlinger er fx repræsenteret med fine bronzefigurer fra Himalaya, udført som religiøse portrætter af lamaer og munke og spænder over en periode fra 1400-1800-tallet.

Eftersyn & auktion

Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Bredgade 33, København

Eftersyn: 24.-28. november

Auktion: onsdag 30. november kl. 14

Se Benjamin Wolffs samling

Se hele udbuddet af orientalsk kunst

”Gallery talk” under eftersynet

Fredag den 25. november Kl. 15 i Bredgade 33 i København kommer specialist i kunst på papir, Peter Titelbech, og fortæller om Benjamin Wolffs samling under titlen ”Fra min bungalow i Calcutta – en introduktion til Benjamin Wolffs samling”. Alle er velkomne!

Related links

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter sælges årligt på otte traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben. 

Kontakt

  • Orientalsk auktion i København
    Orientalsk auktion i København
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2500 x 3419, 6,4 MB
    Download
  • Sjælden Ming meiping vase, 1403-1423, højde:  29 cm. Vurdering: 300.000-500.000 kr.
    Sjælden Ming meiping vase, 1403-1423, højde: 29 cm. Vurdering: 300.000-500.000 kr.
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4722 x 4872, 17,7 MB
    Download
  • Thangka med Sakyamuni buddha. Østtibet, 18.-19. årh.
    Thangka med Sakyamuni buddha. Østtibet, 18.-19. årh.
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5709 x 7467, 74,7 MB
    Download
  • Portræt af en elefant med en elefantpasser, ca. 1800
    Portræt af en elefant med en elefantpasser, ca. 1800
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5957 x 5197, 33,8 MB
    Download

Relateret materiale

  • Eftersynet i Bredgade 33 i København

    Eftersynet åbner i dag!

    Kom til årets største internationale auktion hos os i Bredgade! Eftersynet åbner i dag, hvor vi udstiller knap 1.500 kunstskatte, møbelklassikere, juveler og armbåndsure. På åbningsdagen vil den tidligere leder af Jorn-museet, Troels Andersen, holde et foredrag om ”Jorn og CoBrA” i anledningen af vores store CoBrA-auktion.