Gå til indhold
Møntauktionen hos Bruun Rasmussen på Baltikavej 10 i Københavns Nordhavn med Michael Fornitz som auktionarius.
Møntauktionen hos Bruun Rasmussen på Baltikavej 10 i Københavns Nordhavn med Michael Fornitz som auktionarius.

Pressemeddelelse -

Kongens tykke mønt solgt for 280.000 kr.

Forårets traditionelle møntauktion hos Bruun Rasmussen i Københavns Nordhavn er altid et tilløbsstykke for samlere fra ind- og udlande. Der var særlig stor interesse for Christian IV's meget tykke 4-dobbelte speciedaler, der blev solgt for 280.000 kr.

Det er uhyre sjældent, at vi ser så tykke mønter på vores auktioner. Salget var derfor også ventet med spænding og interssen var stor både før og under auktionen. Christian IV's 4-dobbelte speciedaler fra 1624 triller nu til Norge, hvor sølvet oprindelig stammer fra. Vi ved, at kongen var personligt engageret i prægningen af denne mønttype, da han omtalte den i sin dagbog i 31. marts 1624," udtaler Michael Fornitz, chefnumismatiker hos Bruun Rasmussen.

Mineeventyret i Kongsberg

Christian IV var en heldig konge rent økonomisk, for i 1624 blev der vest for Oslo opdaget store sølvforekomster. Det blev til et mineeventyr ved den nye by Kongsberg, hvor kongeriget Danmark-Norge fik sin egen forsyning af sølv. Fra 1624 blev der produceret flere og større mønter end hidtil, hvoraf mange af dem har fundet vej til den store møntauktion. Mest imponerende er en 4-dobbelt speciedaler 1624 på hele 116 gram, der er et af auktionens absolutte højdepunkter. Det er en særdeles sjælden type i et usædvanlig smukt eksemplar med en fin patina og ganske uden de sædvanlige stød og poleringer.

I en af sine dagbøger indfører Christian IV den 31. marts 1624 bl.a. følgende passus: "Annammit af Nicolas Schwabe, 140 Rigsdaler in Specie, som han gjorde af det norske sølv". Der er således ingen tvivl om, at auktionens smukke 4-dobbelte speciedaler fra 1624 er blandt de første dansk-norske mønter, der er blevet præget af sølv fra Kongsberg kort efter, at der var fundet sølv i det norske fjeld (1623).

Kongens mønt

4 speciedaler 1624, 116,38 g. Vurdering: 200.000 kr. Hammerslag: 280.000 kr.

.

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Relateret materiale

  • 4-dobbelt speciedaler (1624) af sølv fra Kongsberg vest for Oslo. Vurdering: 200.000 kr.

    Guld og sølv fra Christian IV

    Forårets helt store traditionelle møntauktion hos Bruun Rasmussen i Københavns Nordhavn afholdes tirsdag den 8. maj, hvor der kommer 530 håndplukkede mønter, medaljer og pengesedler under hammeren. Højdepunktet er en ekstrem stor 4-dobbelt speciedaler fra 1624, der er lavet af sølv fra de norske fjelde ved Kongsberg vest for Oslo.