Mesterværk fra guldalderen på auktion

I dag kl. 16 åbner Bruun Rasmussen jubilæumseftersynet i Bredgade, hvor Jesper Bruun Rasmussen står klar til at fortælle om auktionshusets historie. Når han tager hammeren frem på tirsdag gælder det et af kunstneren Martinus Rørbyes hovedværker, der blev til under åben himmel og stort postyr på torvet i den italienske by Amalfi i 1835.

De danske guldaldermalere er faste gæster på Bruun Rasmussens auktioner, og jubilæumsauktionen er ingen undtagelse. Her finder man et stort udvalg af nogle af de største navne inden for denne rige periode af dansk kunstliv. Højdepunktet er Martinus Rørbyes (1803-48) studie "Parti af torvet i Amalfi" fra 1835.

"Der er tale om et meget smukt og virkelig gennemarbejdet studie, der i dag må betragtes som et hovedværk, men som også allerede i samtiden blev rost til skyerne. Rørbye har gennem et par uger siddet på samme sted på torvet i Amalfi og malet det, der var lige foran ham. Her har han lært byens indbyggere ret godt at kende – på både godt og ondt", fortæller Julie Arendse Voss, leder af Bruun Rasmussens afdeling for ældre kunst. 

Ud i det blå med staffeli og malergrej

Rørbye gik på kunstakademiet i København i 1820’erne, hvor han var elev af C.W. Eckersberg, også kaldet dansk malerkunsts fader. Lærermesteren motiverede sine elever til at gå ud i naturen eller – som her – i byen og male direkte på stedet foran motivet under åben himmel i tæt kontakt med den lokale befolkning. Dermed indskriver guldaldermalerne sig i ”plein air”-traditionen, som peger frem mod senere kunstretninger som fx impressionismen.

I det udbudte studie har Rørbye fra den 18.-31. august i 1835 siddet udenfor med udsigt til kirken, butikkerne og borgresterne højt oppe på klippen i baggrunden. Detaljerigdommen er stor, og som beskuer kan man følge med i byens folkeliv – kvinderne ved fontænen, mænd i samtale på trappen op til kirken og fangerne i fængslet. Samtidig giver værket et rigt indblik i Amalfis smukke og forskelligartede arkitektur. Trods detaljerigdommen fremstår Rørbyes maleri stadig med sit skitseagtige og levende præg. At indfange motivet voldte Rørbye en anelse kvaler som følge af byens mange nysgerrige borgere. I sin rejsedagbog har han udførligt beskrevet processen:

”I dag begyndte jeg at male paa mit Studie ad Torvet, der vil blive en haard Nød at knække, men jeg sidder temmelig rolig, da jeg har lejet André, Ciceronens Søn, og han holder ryddeligt for Drengene og andre Gabere. Det er utroligt, hvad man saadan kan byde Neapolitanerne. Jeg sidder næsten som en Konge der”.

Udsyn og udlængsel

Det var ikke usædvanligt i 1800-tallet, at danske kunstnere havde bredt udsyn og mange rejste til Italien og andre lande for at finde kunstnerisk inspiration, nye motiver og lære af de gamle mestre. Således også Rørbye, der i årene 1834-37 foretog en kunstnerisk dannelsesrejse til Italien, Grækenland og Tyrkiet.

Bag om guldalderen

Den danske guldalder (1800-1848) er kendetegnet ved et blomstrende kunst- og åndsliv trods landets store kriser – Slaget på Reden i 1801, tabet af flåden og Københavns bombardement i 1807, statsbankerotten i 1813 og afståelsen af Norge i 1814. Nationen havde brug for genrejsning, og man fandt vej dertil gennem litteraturen og ikke mindst malerkunsten. Mange af værkerne fra denne periode er blandt de bedste i dansk kunsthistorie overhovedet. Bruun Rasmussen oplever stor international efterspørgsel på guldalderværker blandt private kunstsamlere og museer. I de seneste år har bl.a. Metropolitan Museum of Art i New York og Statens Museum for Kunst udbygget deres samlinger med auktionsværker fra guldalderperioden.

"Gallery Talk" om Rørbyes værk

Under eftersynet søndag 25. november kl. 14 fortæller Bruun Rasmussens ekspert i ældre kunst, Julie Arendse Voss, om værket under overskriften “Et mesterværk fra guldalderen – Martinus Rørbyes maleri fra torvet i Amalfi”.

Auktion: Tirsdag den 27. november kl. 16 i Bredgade 33 i København

Eftersyn: 21.-26. november på samme adresse