Gå til indhold
Moderne kunst og design hos Bruun Rasmussen i Bredgade.
Moderne kunst og design hos Bruun Rasmussen i Bredgade.

Pressemeddelelse -

Nye og velkendte navne på auktion i dag!

Bruun Rasmussen i Bredgade præsenterer denne uge helt nye navne, unikadesign og velkendte klassikere på efterårets store auktion. I dag står programmet på moderne kunst og dansk samtidskunst. Onsdag kommer nogle uhyre sjældne møbler af Finn Juhl og Børge Mogensen under hammeren.

"Der er moderne kunst i millionklassen af Asger Jorn og Pierre Alechinsky under hammeren i dag og det største udbud af dansk samtidskunst, hvor helt nye navne på auktionsmarkedet præsenteres for allerførste gang. Det gælder bl.a. et monumentalt værk af Benny Dröscher "Blissfull Still" fra 2008, som kunstneren selv betragter som et hovedværk", udtaler Niels Raben, leder af afdelingen for moderne kunst og samtidskunst hos Bruun Rasmussen.

I morgen onsdag lægger vi ud med salget af Nils Erik Gjerdeviks private kunstsamling og får også international fotokunst under hammeren af bl.a. Trine Søndergaard, Nicolai Howalt, Astrid Kruse Jensen og Olafur Eliasson. 

Onsdag aften kl. 18 afholder vi "Nordic Masters" designauktion med sjældne, spændende og unikke møbler, lamper og keramik. Blandt aftenens højdepunkter er "Drømmebordet" og "FJ-44"-armstolen af Finn Juhl, som allerede har vakt stor opmærksomhed i internationale medier som "Architectural Digest" og "Modern Magazine". 

Ugens auktioner over moderne kunst og design

Tirsdag 26/9 kl. 16: Malerier og skulpturer

Onsdag 27/9 kl. 14: Malerier, skulpturer, grafik og fotografi

Onsdag 27/9 kl. 18: Design: Nordic Masters

Torsdag 28/9 kl. 14: Kunsthåndværk, møbler, belysning og tæpper

Læs mere om auktionen

Samtidskunst

Fotokunst

Pierre Alechinsky 90 år

Møbler af Finn Juhl

Møbler af Børge Mogensen

Emner


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

Bruun Rasmussen deltager i 2017 som ”Business Plus Partner” for Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Med afsæt i det overordnede tema "Let’s Rethink" støtter vi Fonden Aarhus 2017 i at gentænke nuværende konventioner for kunst og kultur, og ser frem til at bidrage med en lang række arrangementer henover året.


  • Astrid Kruse Jensen: "Hypernatural # 01".
    Astrid Kruse Jensen: "Hypernatural # 01".
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6038 x 4654, 33 MB
    Download
  • Benny Dröscher: "Blissfully Still (6)"
    Benny Dröscher: "Blissfully Still (6)"
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5987 x 4011, 18 MB
    Download
  • Asger Jorn: "Aut-Aut"
    Asger Jorn: "Aut-Aut"
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2261 x 1833, 7,15 MB
    Download
  • Moderne kunst og design i Bredgade
    Moderne kunst og design i Bredgade
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 5,67 MB
    Download

Relateret materiale

  • Værker af Christoffer Munch Andersen og Benny Dröscher på eftersynet i Bredgade

    Dansk samtidskunst under hammeren

    Eksperimenter, opløsning og uhygge – på efterårets internationale auktion i Bredgade vender vi blikket mod dansk samtidskunst med navne som Benny Dröscher, Anette Harboe Flensburg, Jesper Christiansen og Julie Nord. Det er den største auktion nogensinde over dansk samtidskunst med helt nye navne på den internationale auktionsscene.

  • FJ-44 armstol og "Drømmebordet" af Finn Juhl på auktion den 27. september

    Tid til at drømme – unikt sofabord af Finn Juhl

    På efterårets internationale auktion hos Bruun Rasmussen i København kommer Finn Juhls unikke "drømmebord" til 200.000-400.000 kr. og en uhyre sjælden FJ-44-armstol til 300.000-500.000 kr. under hammeren. Bordet er et af de mest skulpturelle og iøjnefaldende møbler, auktionshusets eksperter nogensinde har set fra den verdensberømte arkitekt.

  • Pierre Alechinskys værk sælges her for 900.000 kr.

    Triumftog for Kirkeby og Alechinsky!

    Dagens store auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade blev domineret af to nulevende sværvægtere på den internationale kunstscene. Danske Per Kirkeby og belgiske Pierre Alechinsky overraskede med flere imponerende hammerslag.