Gå til indhold
Rolex af stål,  Model Master GMT ''Gilt'' (1966). Vurdering: 100.000-150.000 kr.
Rolex af stål, Model Master GMT ''Gilt'' (1966). Vurdering: 100.000-150.000 kr.

Pressemeddelelse -

Sjældent Rolex fra Vietnam krigen sælges hos Bruun Rasmussen

Et eftertragtet Rolex går hånd i hånd med krigshistorie på sommerens Traditionelle Auktion. Det gælder et model GMT Master, der har siddet om håndleddet på helikopterpiloten E.D. Sprinkel under Vietnamkrigen i 1967.

Højdepunktet på sommerens Traditionelle Auktion over armbåndsure er et Rolex GMT Master ref. 1675. Et ur, der blev båret under Vietnamkrigen af kaptajn Ernest D. Sprinkel. Han var helikopterpilot og leder i det amerikanske luftvåbens 269. bataljon, der også var kendt under øgenavnet "Black Barons". Bataljonen ankom til Sydvietnam i januar 1967 og var ansvarlig for vigtige luftbårne operationer udført i det amerikanske 3. armékorps taktiske zone.

Med uret følger kaptajn Sprinkels helikopterhjelm, Rolex-æske, det originale certifikat og den oprindelige kvittering fra købet af uret i Cu Chi, Vietnam den 29. april 1967. Det var året, hvor “Black Barons” under ledelse af Sprinkle opnåede at være bataljonen med det højeste antal kamptimer, flest udførte luftangreb og transport af flest tropper. Det er usandsynligt, at et ur af denne kaliber kommer på auktionsmarkedet igen, og uret med de tilhørende samlerobjekter har en vurdering på 100.000-150.000 kr. Læs mere om uret.

Eftersyn og auktion

Ud over eksklusive Rolex-ure byder auktionen også på tidløse klassikere fra Audemars Piguet, Breitling, IWX, Jaeger-LeCoultre, Omega, Panerai og Patek Philippe. Du kan se og prøve alle urene på eftersynet hos os i Bredgade 33 i København fra den 23.-27. maj. Selve auktione afholdes på samme adresse torsdag den 6. juni kl. 18.

Se hele udbuddet af armbåndsure

Emner


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner, de daglige net-auktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


  • Rolex armbåndsur af stål. Model Master GMT "Gilt" (1966) Vurdering: 100.000-150.000 kr.
    Rolex armbåndsur af stål. Model Master GMT "Gilt" (1966) Vurdering: 100.000-150.000 kr.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2836 x 4410, 4,77 MB
    Download
  • Med uret følger kaptajn Sprinkels helikopterhjelm, Rolex-æske,  originalt certifikat og  kvittering.
    Med uret følger kaptajn Sprinkels helikopterhjelm, Rolex-æske, originalt certifikat og kvittering.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5267 x 3331, 9,55 MB
    Download
  • Film: Ernest Sprinkel Jr. om Rolex-uret, han arvede efter sin far.
    Afspil video
    Film: Ernest Sprinkel Jr. om Rolex-uret, han arvede efter sin far.
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .m4v
    Længde:
    4:11