Gå til indhold
På en kommende Traditionel Auktion kan du bl.a. byde med på en sjælden kontrafejmedalje fra Christian IV.
På en kommende Traditionel Auktion kan du bl.a. byde med på en sjælden kontrafejmedalje fra Christian IV.

Pressemeddelelse -

Sjældent udbudt medalje på auktion hos Bruun Rasmussen

En sublim kontrafejmedalje, en imponerende 5 dukat og sjældne udenlandske guldmedaljer er blandt højdepunkterne på auktionshusets Traditionelle Møntauktion i København den 12. maj.

Auktionens pragtstykke er netop kontrafejmedaljen, som stammer fra Christian IV.

Det er næsten 100 år siden, at et eksemplar af denne medalje sidst har været udbudt til salg. Auktionen udgør dermed en unik mulighed for at føje denne særlighed til sin samling,” siger Michael Fornitz, chefnumismatiker hos Bruun Rasmussen.

Kontrafejmedaljerne, som er nært beslægtet med de senere belønningsmedaljer, så dagens lys i Danmark under Frederik II. Fra Christian IV kendes flere typer, der alle anses for kostbare kongelige nådesbeviser. Det udbudte eksemplars modtager var Heilke Honrichs, som menes at nedstamme fra det oldenburgske aristokrati. Medaljen er vurderet til 400.000 kr.

Samling fra brødrene Høegh Poulsen

En del af den kommende auktion er dedikeret til brødrene Jørgen og Poul Høegh Poulsens samling. Der er her tale om en af verdens bedste samlinger af danske mønter, som bliver fordelt over denne og to kommende Traditionelle Auktioner samt en række Netauktioner.

For mange samlere vil de fleste af de udbudte genstande være et førstegangsbekendtskab, da de har været gemt væk fra markedet i mange år. Fra samlingen kan bl.a. fremhæves en 5 dukat, som oprindeligt blev præget i blot 251 styk, og som i dag er bevaret i ganske få eksemplarer. Reversomskriften, ”CONANDO INVENIMUS”, refererer til den tidligere danske koloni i Guinea. 5 dukaten er vurderet til 250.000 kr.

Zincksamlingen

På et særligt interessant afsnit af auktionen præsenterer Bruun Rasmussen Zincksamlingen, som stammer fra den aalborgensiske fabrikant Christian Zinck. Mens størstedelen af mønterne fra samlingen blev solgt på en række auktioner i årene 2001-2004, har en stor del af medaljerne imidlertid befundet sig hos forskellige grene af familien. De samles nu atter på auktionen, hvor udvalget af udsøgte medaljer i guld og sølv fra både ind- og udland er af en kaliber, som er yderst sjældent set i Danmark. Desuden har så godt som alle de udbudte medaljer fra Zinck-samlingen ikke været handlet siden før Anden Verdenskrig.

Se udvalget på Bruun Rasmussens hjemmeside

Download auktionskataloget 

Gå på eftersyn og auktion – hjemme fra stuen

Grundet den aktuelle situation anbefaler Bruun Rasmussen, at flest muligt deltager i eftersynet og auktionen hjemmefra uden at møde op i auktionssalen. Man er meget velkommen til at kontakte auktionshusets eksperter for en nærmere konditionsrapport over de enkelte genstande.

Har noget fanget din interesse, kan du byde med hjemmefra via forauktion, live-bidding, kommissionsbud eller telefonbud. Læs mere om budgivning.

Ønsker du at deltage personligt, er dette muligt efter forudgående pladsreservation. Læs mere om mulighederne for at deltage i eftersynet og auktionen på Bruun Rasmussens hjemmeside.

Eftersyn: 6., 7., 11. og 12. maj

Auktion: tirsdag den 12. maj fra kl. 9:30

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner, de daglige net-auktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Kontakt

Michael Fornitz

Michael Fornitz

Chefnumismatiker Mønter, medaljer & pengesedler +45 8818 1201

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network

“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

Kunst og troværdighed er hjertet i alt, hvad vi gør. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden om kunsten og tendenserne på markedet. Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen, og i Bonhams’ netværk deler vi viden og sparrer på tværs af landegrænser med et stort antal internationale specialister. Kun på den måde kan vi give den optimale vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå de højeste hammerslag til fordel for vores kunder.

Tradition og fornyelse går hånd i hånd. Hos Bruun Rasmussen er vi et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie. Omdrejningspunktet for virksomheden er de to typer auktioner – Onlineauktion og Traditionel Auktion. Hver uge sætter vi flere end tusinde genstande under hammeren på bruun-rasmussen.dk og adskillige gange om året i auktionssalen. Vi er stolte af at sælge kunst og design i stort set alle genrer og prisklasser til og for mennesker over hele verden, der er drevet af den samme passion som os.

Vi vil gerne være levende kulturhus, og siden efteråret 2023 har vi været placeret i Lyngby nord for København i vores nye, moderne hovedsæde. Her kan man ikke alene gå på opdagelse blandt alle de udstillede kunstgenstande og byde med på de spændende auktioner. Man kan også møde vores specialister, få foretaget vurderinger, indlevere til auktion, høre spændende foredrag og deltage i kulturelle events. Vi har ligeledes en afdeling i Aarhus og Glostrup og tager løbende på vurderingsture både i Danmark og udlandet. Vores mål er altid at være tilgængelige, og at alle skal have en god oplevelse hos os.

Velkommen hos Bruun Rasmussen – vi hjælper dig til et godt køb eller salg!

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network
Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum