Gå til indhold
Bruun Rasmussen besøger Bornholm 24.-25. september med gratis vurdering af kunst, design og kunsthåndværk.
Gertrud Vasegaard (f. Rønne 1913, d. 2007). Skål af stentøj modelleret i let oval form. Dekoreret med transparent gråhvid glasur samt med blågrå rombeformede motiver. Sign. monogram. Unik. H. 8,7–9,3. Diam. 22–23,6. Vurdering 10.000–12.000 kr.

Pressemeddelelse -

Skattejagt på Bornholm: Bruun Rasmussen vurderer øens kunst og design den 24.-25. september

Når auktionshuset Bruun Rasmussen besøger Bornholm på årets vurderingstur den 24.-25. september, handler det både om at møde samlere og nysgerrige bornholmere og om at opdage de værker, der gemmer sig i øens hjem og mange samlinger. Bornholm har en lang tradition for kunst, kunsthåndværk og design, og øen spiller fortsat en vigtig rolle på det danske kunstkort. Gennem årene er mange betydningsfulde værker fra Bornholm blevet bragt på auktion og har fundet nye hjem hos samlere, både i Danmark og internationalt.

Netop derfor er det altid noget særligt, når Kathrine Eriksen, specialist i moderne kunst, og Line Hjorth Langkjær, specialist i ældre kunsthåndværk og klassisk interiør, gennem flere år er draget til øen for at give vurderinger, samt dele deres viden om markedet.

”Det er altid med stor glæde og en god portion forventning, at vi tager hul på planlægningen af vores vurderingsture til Bornholm. Gennem årene har vi haft fornøjelsen af at opleve og finde nye hjem til mange fantastiske værker fra øen. Både de klassiske kunstnere, der har ladet sig tryllebinde af Bornholms natur, lys og farver, og de mange dygtige formgivere inden for design og kunsthåndværk, vidner om øens helt særlige kreative puls,” fortæller Kathrine Eriksen.

”Det er dog langt fra kun de bornholmske kunstnere, vi oplever stor efterspørgsel på – vi har tidligere også fået virkelig flotte priser for de skatte vi har haft med hjem fra øen, ikke mindst dem som gennem tiden har materialiseret sig i imponerende samlinger i de bornholmske hjem,” siger Line Hjorth Langkjær.

Til årets kommende auktioner søger vi værker og genstande fra blandt andre Julie Høm, Eva Brandt, Axel Munch, Oluf Høst, Jane Reumert, Inge Lise Westman, Gertrud Vasegaard, Claus Johansen, Niels Lergaard og Lisbeth Munch-Petersen, men naturligvis også mange andre kunstnere, der har bidraget til Bornholms stærke kunstneriske tradition.

Alle, der overvejer at sælge, kan den 24.-25. september få en gratis vurdering af kunst, design, kunsthåndværk, smykker og andre genstande af høj kvalitet. Udover indsigt i genstandenes værdi, får man også rådgivning om, hvorvidt de er egnede til et auktionssalg.

Det er desuden muligt at kontakte Kathrine Eriksen eller Line Hjorth Langkjær for et eventuelt hjemmebesøg, ligesom man altid er velkommen til at sende mails og fotos.

Tid og sted
24.-25. september 2025

For mere information kontakt venligst:

Kathrine Eriksen, ke@bruun-rasmussen.dk, +45 8818 1184. Specialist i Moderne Kunst & Samtidskunst

Line Hjorth Langkjær, lla@bruun-rasmussen.dk, +45 8818 1166. Specialist i Ældre Kunsthåndværk & Klassisk Interiør

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

  • Gertrud Vasegaard (f. Rønne 1913, d. 2007). Skål af stentøj modelleret i let oval form. Dekoreret med transparent gråhvid glasur samt med blågrå rombeformede motiver. Sign. monogram. Unik. H. 8,7–9,3. Diam. 22–23,6. Vurdering 10.000–12.000 kr.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 1138, 160 KB
  • Crop Gertrud Vasegaard (.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3180 x 1788, 408 KB
  • Olaf Rude (f. Rakvere, Estland 1886, d. Frederiksberg 1957). Kystparti, Bornholm. SIgn. Olaf Rude 23. Olie på lærred. 70×73. hammerslag 26.000 kr.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 1974, 797 KB
  • Julie Høm (f. Gudhjem 1944). Cirkulær skål af stentøj med indridsninger. Delvist dekoreret med blå og lyseblå glasur. Sign. monogram. Unik. H. 8,5. Diam. 22,5. Vurdering 6.000 kr.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 1164, 215 KB
  • Oluf Høst (f. Svaneke 1884, d. Gudhjem 1966). Sommereftermiddag i kunstnerens have. Sign. OH. Kunsthallen katalog medfølger. Olie på lærred. 63×71. hammerslag 34.000 kr.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 1752, 695 KB