Tidligt mesterværk af Pieter Claesz til 6-8 mio. kr.

Denne sommer kommer intet mindre end et tidligt mesterværk af det hollandske stillebens fyrtårn, Pieter Claesz, under hammeren hos Bruun Rasmussen i København. Med en vurdering på 6-8 mio. kr. hører maleriet til blandt auktionens absolutte højdepunkter.

"Der er tale om lidt af en sensation, for Claesz’ tidlige værker fra 1620’erne er meget sjældne på auktionsmarkedet. Samtidig er værket utrolig flot velbevaret og har en solid proveniens. Det har været i den samme danske families eje i mere end 200 år og stammer oprindeligt fra lensgreve Adam Gottlob Moltkes samling (1710-1792)," udtaler Julie Arendse Voss, leder af afdelingen for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Ukendt geni i 300 år

Med Pieter Claesz’ (1596/97-1661) maleri dykker vi ned i den nederlandske guldalder i 1600-tallet, der fik stor indflydelse på kunsten i hele Europa. I godt 300 år var Claesz et ukendt geni. Helt frem til slutningen af 1800-tallet var man bekendt med eksistensen af en gruppe stillebener af exceptionel høj kvalitet, som alle bar det sirlige monogram ”PC”, men ingen vidste, hvem maleren var. Derfor var han blot kendt som “Monogrammist PC” eller “Mesteren PC", lige indtil den nederlandske kunsthistoriker Abraham Bredius identificerede ham som Pieter Claesz.

Den største hollandske stilleben-maler

Pieter Claesz blev født i den flamske by Berchem, men flyttede tidligt til Haarlem og markerede sig her som byens fremmeste maler inden for stilleben-genren. Den øgede europæiske handel i begyndelsen af 1600-tallet betød, at en ny velhavende klasse af nederlandske handelsmænd begyndte at orientere sig mod kunsten. De kongelige og adelen var derfor ikke længere de eneste kunder, og Claesz forsynede disse nye kunstsamlere i 1620’erne med de værker, der af eftertiden bliver regnet for højdepunktet af hans kunstneriske karriere.

I takt med den øgede velstand steg efterspørgslen på Claesz’ efterhånden berømte stillebener. For at følge med efterspørgslen malede han derfor flere billeder på kortere tid, hvilket medførte, at hans sene produktion er svingende i kvaliteten. Det betød, at hans produktion mellem 1630 og 1640 var omtrent dobbelt så stor som i det foregående årti. Det udbudte værk er fra 1625 og altså udført på højdepunktet af Claesz’ kunstneriske virke.

Komposition, kontrast og vanitassymboler

Maleriet er typisk for Claesz’ tidlige produktion fra midten af 1620’erne. En mesterlig komposition, der med stærke kontraster mellem den hvide dug og den kulsorte baggrund brydes på midten af den lyserøde skinke. Med de krydslagte strå og sild har han skabt dybde og kompositionel balance. Claesz har udforsket forskellige elementers form, farve og stoflighed i værket, og man fornemmer tydeligt forskellen mellem den fede skinke, de skinnende sild, de varme kul og det matte tin.

Claesz genbrugte ofte elementer fra sine billeder i flere kompositioner. Den lille sennepskrukke i maleriets venstre side optræder flere gange i hans værker, fx i to andre stillebener, der i dag befinder sig på Davids Samling i København og Musée des Beaux-Arts i Paris.

Som det var kutyme på den tid, er værket udstyret med symboler på livets forgængelighed, de såkaldte vanitassymboler. En tradition, der opstod blandt de hollandske malere i denne periode. At tingene virker tilfældigt placeret på motivet indikerer, at nogen netop har forladt bordet. Samtidig er røgen fra kullene, der langsomt brænder ud, et subtilt symbol på livets forgængelighed. Begge dele understreger den tidslighed, som var så vigtigt for tidens stillebenmalere at skildre.

Eftersyn og auktion i København

Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Bredgade 33, København

Eftersyn: 24.-28. maj

Auktion: 29. maj

Pressefoto

Pieter Claesz: Måltidsstykke med skinke på en tintallerken, røget sild, ølglas, brødstykker, sennepskrukke og rygeremedier på et bord med dug. Sign. monogram Ao 1625 (på kanten af tallerken med brød). Olie på træ. 43,5 x 62,5 cm.. Vurdering: 6-8 mio. kr.