Gå til indhold
Værket "Morgen-Toilette" fra 1914 af Vilhelm Hammershøi er et af kunstnerens allersidste og kan ses som et kunstnerisk nybrud i hans værker. Det kommer på auktion hos Bruun Rasmussen d. 18. september og er vurderet til 1,5-2 millioner.
Værket "Morgen-Toilette" fra 1914 af Vilhelm Hammershøi er et af kunstnerens allersidste og kan ses som et kunstnerisk nybrud i hans værker. Det kommer på auktion hos Bruun Rasmussen d. 18. september og er vurderet til 1,5-2 millioner.

Pressemeddelelse -

Var Hammershøi på vej i en ny kunstnerisk retning? Maleri med rygvendt kvinde skiller sig ud – nu kommer det på auktion

Et maleri af Vilhelm Hammershøi med hans hustru Ida som model og det for ham så karakteristiske motiv af en rygvendt kvinde kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen d. 18. september. Værket "Morgen-Toilette" fra 1914 er et af kunstnerens allersidste og kan ses som et kunstnerisk nybrud i hans værker. Det er vurderet til 1,5-2 millioner.

Motivet med de rygvendte kvindefigurer er nærmest Vilhelm Hammershøis varemærke sammen med hans interiører. Den 18. september kommer et maleri af kunstneren på auktion hos Bruun Rasmussen vurderet til 1,5-2 mio. kr. Den rygvendte kvinde på billedet er hustruen Ida, som Hammershøi ofte brugte som model. Alligevel skiller det udbudte maleri sig ud fra mange af hans andre værker og peger fremad mod en ny kunstnerisk retning for Hammershøi.

Værket ’Morgen-Toilette’ fra 1914 er interessant, fordi man her tydeligt får nogle af Hammershøi nye kunstneriske tendenser at se. Den rygvendte kvinde er et motiv, Hammershøi har brugt mange gange før, men her præsenteres det på en ny og anderledes måde,” fortæller Julie Arendse Voss, der er leder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen

Det sidste værk eller ny begyndelse?

Modellen i maleriet er Hammershøis hustru Ida i færd med at gøre sig i stand og sætte sit hår – det såkaldte ”morgentoilette”. Hvor Hammershøis rygvendte kvinder tidligere har stået med en vis afstand og forholdt sig ubevægelige, er figuren på billedet trukket helt frem i forgrunden og står med aktive, løftede arme. Noget der, ifølge Julie Arendse Voss, gør det særligt bemærkelsesværdigt.

Vi ser i det udbudte maleri, at Hammershøi bryder med den mere statiske komposition, hvor rummet er parallelt med billedfladen, til at have en meget mere skulpturel, rummelig og monumental form. Modellens dynamiske armbevægelser bryder bogstaveligt talt maleriets ramme, hvilket gør det til et for Hammershøi usædvanligt dynamisk billede,” fortæller hun.

Derudover er værket meget mere intimt, end man tidligere har set, fordi man som beskuer er tættere på. ”Vi er kommet foruroligende tæt på en kvinde, der er ved at udføre sit morgentoilette og altså endnu ikke er fuldt påklædt,” fortæller Julie Arendse Voss.

Værket, der skulle vise sig at blive et af Hammershøis allersidste, er derfor ifølge Julie Arendse Voss enormt interessant, eftersom motivet netop kan ses som et kunstnerisk nybrud for ham og en ny begyndelse for kunstneren.

Det er den rygvendte kvinde, som man kender det, men som samtidig peger fremad. Der er derfor mange spekulationer om, at Hammershøi måske var på vej i en ny retning med sin kunst. Hammershøi dør i 1916, altså få år efter værkets tilblivelse, og han kommer derfor aldrig videre med disse interessante nye kunstneriske afsøgninger,” fortæller hun.

Den rygvendte kvinde og fotografiet

Den gådefulde rygvendte kvinde er et karakteristisk motiv for Hammershøi, ligesom det var for mange af samtidens fotografer. Og Hammershøi var også dybt fascineret og inspireret af samtidens fotografi, som han i udpræget grad gjorde brug af i sine værker og som en del af den kunstneriske proces.

Både malere og fotografer har brugt den rygvendte kvinde som et tema. Hun er en mystisk og gådefuld figur, fordi vi ikke kan se, hvem kvinden er, og kvinden kan ikke se os. Både kunstner og beskuer bliver således en form for voyeur. I nærværende maleri gør dette sig endnu tydeligere gældende, fordi kvinden er trukket helt ud i forgrunden, så vi er meget tæt på hende. Hun er i færd med sit morgentoilette og således endnu ikke fuldt påklædt, og de små hurtige skitseagtige penselstrøg gør modellens træk uigenkendelige. Derved bliver hun den gådefulde, rygvendte kvinde,” fortæller Julie Arendse Voss.

Værket "Morgen-Toilette" fra 1914 af Vilhelm Hammershøi er vurderet til 1,5-2 mio. kr. og kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen i Bredgade 33 d. 18. september kl. 18.

Læs mere om værket HER.

Se hele auktionen HER.

Emner

Kategorier


“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

Kontakt

Kirstine Dam Olsen

Kirstine Dam Olsen

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network

“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

Kunst og troværdighed er hjertet i alt, hvad vi gør. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden om kunsten og tendenserne på markedet. Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen, og i Bonhams’ netværk deler vi viden og sparrer på tværs af landegrænser med et stort antal internationale specialister. Kun på den måde kan vi give den optimale vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå de højeste hammerslag til fordel for vores kunder.

Tradition og fornyelse går hånd i hånd. Hos Bruun Rasmussen er vi et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie. Omdrejningspunktet for virksomheden er de to typer auktioner – Onlineauktion og Traditionel Auktion. Hver uge sætter vi flere end tusinde genstande under hammeren på bruun-rasmussen.dk og adskillige gange om året i auktionssalen. Vi er stolte af at sælge kunst og design i stort set alle genrer og prisklasser til og for mennesker over hele verden, der er drevet af den samme passion som os.

Vi vil gerne være levende kulturhus, og siden efteråret 2023 har vi været placeret i Lyngby nord for København i vores nye, moderne hovedsæde. Her kan man ikke alene gå på opdagelse blandt alle de udstillede kunstgenstande og byde med på de spændende auktioner. Man kan også møde vores specialister, få foretaget vurderinger, indlevere til auktion, høre spændende foredrag og deltage i kulturelle events. Vi har ligeledes en afdeling i Aarhus og Glostrup og tager løbende på vurderingsture både i Danmark og udlandet. Vores mål er altid at være tilgængelige, og at alle skal have en god oplevelse hos os.

Velkommen hos Bruun Rasmussen – vi hjælper dig til et godt køb eller salg!

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network
Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum