Gå til indhold
Et af kernesegmenterne hos a&o Hostels på Nørrebro er de unge, der lægger stor vægt på bæredygtighed. Og de kan nu glæde sig over, at Nørrebro-hostellet har givet sit CO2-aftryk et ordentligt tryk nedad..
Et af kernesegmenterne hos a&o Hostels på Nørrebro er de unge, der lægger stor vægt på bæredygtighed. Og de kan nu glæde sig over, at Nørrebro-hostellet har givet sit CO2-aftryk et ordentligt tryk nedad..

Pressemeddelelse -

a&o Hostels på Nørrebro i stor CO2-reduktion

Nørrebros største hostel, a&o Hostels på Tagensvej 135-137, har fjernet næsten 40 procent af sit CO2-aftryk siden 2019, oplyser ledelsen.

a&o Hostels på Nørrebro slår igen sin egen rekord for lav CO2-udledning.

I 2015 udledte a&o Hostels 8,5 kilo CO2 per overnatning, siden faldt tallet til 5,9 kilo i 2019, og i 2023 udleder Nørrebro-hostellet kun 3,73 kilo CO2, hver gang en gæst har overnattet.

Dermed udsender a&o med sine 593 ledige senge mindre CO2 end 80 procent af alle overnatningsudbydere, forklarer kæden.

Faldet 40 procent på fire år
- CO2-aftrykket pr. overnatning er faldet med næsten 40 procent siden 2019, og det betyder, at vi ligger lavere end fire ud af fem overnatningsudbydere. Det er noget, vi er meget stolte af, og vores mål er at opnå CO2-neutralitet inden 2025 – en banebrydende præstation i vores branche, udtaler Kasper Rønnow, Managing Director for a&o Hostels i Danmark.

Billedtekst: For at reducere klimaaftrykket har a&o på Nørrebro installeret alt fra vandsparere og LED-belysning til solpaneler og bevægelsessensorer f.eks. i lobbyen, der tænder og slukker lys.

a&o Hostels måler sin CO2-udledning ud fra den internationalt anerkendte Greenhouse Gas-protokol, som er den førende internationale standard for, hvordan drivhusgasser opgøres og rapporteres som CO2 -ækvivalenter. GHG-Protokollen gør det muligt for virksomheder at udregne deres klimaaftryk på en ensartet måde og giver samtidig et indblik i, hvilke aktiviteter som skaber CO2-udledningerne.

For at optimere energieffektiviteten har a&o Hostels på Nørrebro investeret i LED-belysning, solpaneler, bevægelsessensorer, vandbesparende brusere, økologisk sengetøj og håndklæder. Derudover har kæden lanceret et CO2-kompensationsprogram, hvor gæsterne kan støtte globale klimaprojekter med en lille ekstra betaling.

Gæster spiller afgørende rolle
Og gæsterne spiller en afgørende rolle for at sænke CO2-udledningen og skabe mere bæredygtighed, forklarer Kasper Rønnow.

- Det er sammen med gæsterne, at vi kan skabe den største forandring. Derfor opfordrer vi dem bl.a. til at bruge mindre vand, energi og sortere affald mv. Gør de det, kan de kan optjene point for hver bæredygtig handling, de foretager sig under deres ophold, og indløse dem til rabatter eller donationer, siger Kasper Rønnow.

a&o Hostels på Nørrebro arbejder med bæredygtighed ud fra GreenSign-certificeringen, som er den mest anvendte certificering for hoteller i Europa, og som bygger på 100 kriterier fra økologi til socialt ansvar og økonomi. Målet er bl.a. at reducere affaldsmængden med 20 procent inden 2025, og derfor har a&o Hostels introduceret genanvendelige kopper og flasker, donation af overskudsmad til lokale velgørenhedsorganisationer, kompostering af organisk affald og certificeret affaldshåndtering.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Kasper Rønnow

Kasper Rønnow

Managing Director 2890 5445

Om Applus+ Bilsyn

Vi foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller BatteriAttest mv. Vores fokus ligger på at udføre arbejdet med en ensartet høj kvalitet. Og det ligger os meget på sinde at levere en service, som lever op til kundernes tilfredshed. Derfor bliver vi løbende målt og kontrolleret af en række eksterne samarbejdspartnere, så vi får målt alle aspekter af vores arbejde.

Applus+ Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup
Danmark