Gå til indhold
Yavica åbner nu kontor i London for at komme tæt på det store britiske ejendomsmarked, her symboliseret ved den ikoniske bygning, The Gherkin, i Londons finansdistrikt.
Yavica åbner nu kontor i London for at komme tæt på det store britiske ejendomsmarked, her symboliseret ved den ikoniske bygning, The Gherkin, i Londons finansdistrikt.

Pressemeddelelse -

Digitalisering af ejendomme: Yavica åbner kontor i London

Rødglødende efterspørgsel på digitalisering af fast ejendom får danske Yavica til at åbne nyt kontor i London. – Vores implementering af innovativ Microsoft-baseret software i mere end 40 lande gør os relevante for de fleste ejendomsselskaber i Storbritannien, siger projektleder Jim Collings, der skal drive kontoret.

Den 2. maj åbner den danske ejendomssoftwareleverandør Yavica et sekspersoners kontor i bydelen Kennington, London.

Ifølge Project Manager, Jim Collings, der skal drive kontoret i Storbritannien, vil Yavica gå målrettet efter de mange ejendomsselskaber, som ønsker mere organisatorisk indsigt og at understøtte vækst med åben end-to-end-teknologi.

- Britisk fast ejendom ser ud til at have mere travlt end nogensinde. I løbet af det sidste halve år er jeg stødt på flere opstartende projekter end på noget andet tidspunkt i de foregående ti år. Vi går ind i et marked med en overflod af nyetablerede, stærke ejendomsprojekter eller modne virksomheder. Begge ønsker at udvide deres virksomheder og i øvrigt omfavne et voksende behov for fjernarbejde, drevet af pandemien. Det kræver nye softwaresystemer, og Yavicas systemer gør det muligt for ejendomsselskaberne at løfte begge opgaver, siger Project Manager Jim Collings.

Allerede implementeret i 40 lande
En af Yavicas største styrker i Storbritannien er, at proptech-løsningen med hovedsæde i København er udviklet med tanke på det globale marked og allerede er implementeret i mere end 45 lande verden over. Derfor ventes den også at få succes i det britiske.

At få et kontor i Storbritannien bringer desuden Yavica meget tættere på et vigtigt ejendomsmarked i Europa, fortæller ejer og administrerende direktør i Yavica, Mads Pihl Sørensen. 

Billedtekst: Mads Pihl Sørensen, CEO og ejer hos Yavica.

- Britisk fast ejendom er et af de største og mest værdifulde markeder i Europa, og derfor er det en topprioritet for os at være her. Det gør det nemmere for os at møde de helt rigtige mennesker og at lægge strategier med kunderne om, hvordan vi kan styrke deres forretningsprocesser.

- I løbet af de seneste fem år har vi implementeret Microsoft Dynamics-platformen og vores software FlexProperty, som håndterer landespecifikke lovkrav, i mange lande, og det vil vi også gøre i Storbritannien, uddyber Mads Pihl Sørensen.

Yavicas ejendomssoftware er baseret på Microsofts Dynamics 365-platform og er udviklet til 45 lande på 43 sprog. Ideelt til en bred vifte af internationale ejendomsporteføljeselskaber, også mange britiske.

- En af de store fordele er, at det er nemt at integrere. Uanset om medarbejderne eller eksterne teammedlemmer arbejder hjemmefra eller i udlandet, er alle data cloud-baserede og derfor hele tiden tilgængelige. Det øger datadelingen og den hurtige, effektive udvikling af projekter, tilføjer Mads Pihl Sørensen.

Yavica har allerede flere potentielle kunder i kikkerten i England, Irland og Skotland. Siden starten i 2017 er Yavica vokset fra fire til 85 medarbejdere og sigter mod at fordoble omsætning og medarbejdere inden 2024.

Denne pressemeddelelse er udsendt af:

Related links

Emner

Om Applus+ Bilsyn

Vi foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller BatteriAttest mv. Vores fokus ligger på at udføre arbejdet med en ensartet høj kvalitet. Og det ligger os meget på sinde at levere en service, som lever op til kundernes tilfredshed. Derfor bliver vi løbende målt og kontrolleret af en række eksterne samarbejdspartnere, så vi får målt alle aspekter af vores arbejde.

Applus+ Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup
Danmark