Gå til indhold
Markant flere gæster lægger sig, præcis som dette par, i år i a&o Hostels' senge i København sammenlignet med 2022.
Markant flere gæster lægger sig, præcis som dette par, i år i a&o Hostels' senge i København sammenlignet med 2022.

Pressemeddelelse -

Hostelkæde oplever vækst i København: "Ingen tvivl om at stadig flere vil rejse bæredygtigt"

København: a&o Hostels oplever en imponerende stigning i antallet af overnatninger sammenlignet med sidste år. En væsentlig årsag er kædens grønne brand og insisteren på at blive klimaneutral om to år. "Vi mærker tydeligt, at stadig flere rejsende stiller krav om og ønsker at skåne klimaet, når de rejser".

Lyden af rullende kufferter, masser af gæster og lidt af et ’leben’ i lobbyen.

Det er tydeligt, at det for alvor går fremad med hotelbookingerne hos a&o på deres to hostels i København.

På det ene hostel i Sydhavnen er den samlede belægningsprocent i år på ca. 50%, og her har a&o allerede registreret 139.650 overnatninger i 2023 indtil i dag. Til sammenligning havde a&o i Sydhavnen ’kun’ 108.853 overnatninger i hele 2022 og en samlet belægningsprocent på 40.

På hostellet på Nørrebro er den samlede belægningsprocent i år ca. 56% mod 48 % sidste år, og her har personalet indtil videre i 2023 registreret 122.757 overnatninger, cirka 20.000 flere end i 2022.

Her kommer gæsterne fra
Sara Hansen, salgsansvarlig hos a&o Hostels, forklarer den bemærkelsesværdige stigning således:

- Vi har set mange rejsende fra Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Skandinavien. Vores rejsende omfatter ofte unge, forretningsrejsende og børnefamilier, der søger overnatningsmuligheder, der kombinerer lav pris, central beliggenhed og bæredygtighed. Og naturligvis skoleklasser fra Tyskland, som vi har mange aftaler med, fortælle Sara Hansen.

Flere stiller krav om bæredygtighed
Samtidig har det også haft betydning, at a&o Hostel kan kombinere høj kvalitet og komfort til en lav ydelse samtidig med, at de to hostels arbejder frem mod at blive CO2-neutrale i 2025.

For stadig flere gæster vil skåne klimaet, når de rejser, påpeger man hos a&o Hostels.

- De rejsende og især de unge og børnefamilierne har et stigende fokus på bæredygtighed og klimavenlige rejser. Det hersker der ingen tvivl om. Det er vigtigt for dem at rejse på måde, der så vidt muligt skåner klimaet. Både i Sydhavnen og på Nørrebro har vi gennemført en lang række klimatiltag i den daglige drift, der reducerer CO2-aftrykket på hostellerne. I 2025 bliver vi klimaneutrale som de første i branchen. Dette er noget, vi betoner i vores kommunikation til gæsterne, og det budskab er gået igennem og er en væsentlig grund til, at så mange rejsende vælger os, siger Sara Hansen.

a&o Hostels har i alt 1.300 senge i hovedstaden. De to hostels forventer endnu flere rejsende næste år.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Sara Hansen

Sara Hansen

Salgsansvarlig Salg 6015 4066 Om a&o Hostels

Om Applus+ Bilsyn

Vi foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller BatteriAttest mv. Vores fokus ligger på at udføre arbejdet med en ensartet høj kvalitet. Og det ligger os meget på sinde at levere en service, som lever op til kundernes tilfredshed. Derfor bliver vi løbende målt og kontrolleret af en række eksterne samarbejdspartnere, så vi får målt alle aspekter af vores arbejde.

Applus+ Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup
Danmark