Gå til indhold
By & Havn, der står bag projekter i Nordhavnen, har i en årrække brugt Yavicas ydelser. Hovedparten af ejendomskunderne ligger dog i udlandet og tæller bl.a. IKEA Centres, Atrium European Real Estate samt de to norske ejendomskæmper, Obos og Entra.
By & Havn, der står bag projekter i Nordhavnen, har i en årrække brugt Yavicas ydelser. Hovedparten af ejendomskunderne ligger dog i udlandet og tæller bl.a. IKEA Centres, Atrium European Real Estate samt de to norske ejendomskæmper, Obos og Entra.

Pressemeddelelse -

Leverandør til det danske og internationale ejendomsmarked vokser markant

Den danske softwareleverandør til det internationale ejendomsmarked, Yavica med hovedsæde i Charlottenlund, er på blot fire år gået fra fire til 80 mand. Efter et succesridt i udlandet er målet nu at komme ind på det danske marked - og at fordoble både omsætning og medarbejderstab inden udgangen af 2024.

Danske Yavica, som leverer software til ejendomsvirksomheder, vokser med bulder og brag. Siden 2017 er virksomheden gået fra fire til 80 medarbejdere, og væksten er indtil videre udelukkende kommet fra kunder i den udenlandske ejendomsbranche.

- Vi leverer en række avancerede softwareprodukter, som dækker alle aspekter af ejendomsinvestering og -administration. Vores produkt FlexProperty er funderet i en standardløsning og tager højde for landes forskellige lovgivninger, eksempelvis inden for huslejeregulering. Fordi vi har bygget det oven på Microsofts forretningssystemer, er det i dag tilgængeligt på 43 sprog i 45 lande. Det har gjort vores software attraktiv for ejendomsvirksomheder med internationale kunder og en portefølje i flere forskellige lande, fortæller Mads Pihl Sørensen.

Billede: Yavica vil nu ind på det danske marked. – Vores målsætning er at få 10-20 kunder herhjemme. Det handler om at skabe værdi med det samme, for det er en lille branche, hvor alle kender hinanden. Det har vi stor tiltro til, at vi kan, siger CEO og ejer hos Yavica, Mads Pihl Sørensen.

Vil fordoble omsætningen
Yavica havde i 2020 en omsætning på 38 millioner kroner, og dette tal skal fordobles inden slutningen af 2024, lyder målsætningen hos Mads Pihl Sørensen. I samme periode forventes antallet af medarbejdere at nå cirka 200, "selvom det bliver en udfordring at hente nok folk med de rette kompetencer", erkender man hos Yavica.

Det danske marked i kikkerten
Væksten skal fortrinsvis komme i udlandet, men herudover, og som noget nyt, vil Yavica fremover også ind på det danske ejendomsmarked. Et sted hvor virksomheden indtil nu stort set har været usynlig.

- Vores ydelser er relevante for omkring 20 mellemstore og store ejendomsvirksomheder herhjemme. Det, vi kan tilbyde, er en moderne brugervenlig cloud-platform, hvor kunderne nemt kan integrere andre systemer og få overblik over alle data i realtid. Samtidig kan kunderne nemmere anvende kunstig intelligens til at automatisere ejendomsadministration og udvikle egne apps, og begge områder indeholder et stort optimeringspotentiale. Det handler om at skabe værdi med det samme, og det har vi stor tiltro til, at vi kan, forklarer Mads Pihl Sørensen.

Yavica har omkring 75 kunder og befinder sig 40 lande i dag. Blandt ejendomskunderne hører IKEA Centres, Atrium European Real Estate der udvikler ejendomme i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Rusland, de to norske ejendomskæmper, Obos og Entra samt amerikanske Tishman Speyer Properties, der blandt andet ejer Rockefeller Center i New York og ligeledes i ’The Big Apple’ har udviklet Yankee’s baseballstadion.

Denne pressemeddelelse er udsendt af:

Related links

Emner

Om Applus+ Bilsyn

Vi foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller BatteriAttest mv. Vores fokus ligger på at udføre arbejdet med en ensartet høj kvalitet. Og det ligger os meget på sinde at levere en service, som lever op til kundernes tilfredshed. Derfor bliver vi løbende målt og kontrolleret af en række eksterne samarbejdspartnere, så vi får målt alle aspekter af vores arbejde.

Applus+ Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup
Danmark