Gå til indhold
Flere uøvede bilister på vejene kan øge antallet af trafikuheld hen over sommeren, vurderer Færdselspolitiet.
Flere uøvede bilister på vejene kan øge antallet af trafikuheld hen over sommeren, vurderer Færdselspolitiet.

Pressemeddelelse -

Politiet ser risiko for flere trafikuheld i løbet af sommeren

Mere sommertrafik med flere uøvede bilister på vejene kan skrue op for antallet af trafikuheld på vejene hen over sommeren, vurderer Færdselspolitiet. Tjek dæk og bremser, lyder opfordringen fra Applus Bilsyn.

Antallet af danskere der tager på bilferie herhjemme ventes i år at være ekstra stort, og det kan meget vel resultere i flere trafikuheld end uden for ferieperioden, vurderer færdselspolitiet.

- Indtil videre under coronapandemien har det været tydeligt at se, at nedlukningen har ført til færre uheld. Når vi så skruer op for ferietrafikken på vejene fra slutningen af juni og hele juli, vil vi efter alt at dømme også forvente flere trafikuheld, siger talsmand for færdselspolitiet, Christian Berthelsen.

’Opsparet behov for at komme ud’
Ifølge Christian Berthelsen vil flere faktorer påvirke antallet af trafikuheld. Overordnet betyder bedre vejr, at flere danskere får lyst til at komme ud at se og opleve, særligt fordi der på grund af coronapandemien længe har været et opsparet behov blandt danskerne. Det medfører, at også mindre øvede bilister sætter sig ind bag rattet, og det får konsekvenser, vurderer han.

- Mens de øvede pendlerbilister kører hver dag og er mere sikre, kan nogle af ”feriebilisterne” forekomme rustne og mindre sikre og opmærksomme. Det betyder, at nogle af dem kan ende i trafiksituationer, de har svært ved at overskue og navigere i, og med påkørsel, siger Christian Berthelsen.

Test bremser og dæk
Selvom hovedparten af årsagerne til trafikulykker i sommerperioden kan tilskrives bilisterne selv, så giver det ud fra en trafiksikkerhedsmæssig vurdering god mening at tjekke eksempelvis dæk og bremser på bilen før sommerferien, vurderer Færdselspolitiet samt Applus Bilsyn, der hvert år gennemfører over en halv mio. uafhængige syn af køretøjer i Danmark.

- Vi anbefaler, at dækkene har minimum 3 mm dybde i dækmønstret, også selvom loven kun foreskriver 1,6 mm. Det giver alt andet lige det bedste greb i vejen. Synlige tegn på fejl på bremserne er naturligvis lys i displayet, samt at bremserne støjer. Oplever man, at bilen skrider, vibrerer eller hakker ved bremsning, er dette også tegn på, at bremserne skal kontrolleres.

- Man kan selv teste bremserne ved at træde hårdt på pedalen og holde et konstant tryk. I udgangspunktet må pedalen ikke kunne trykkes længere ned end halvvejs. Træder man pedalen i bund, skal bilen straks indleveres på værkstedet, siger ansvarlig for kvalitet og teknik hos Applus Bilsyn, Paul Christensen.

Alkohol spiller også ind
Alkoholpåvirket kørsel er også et tema, som vejer tungt om sommeren, oplyser Færdselspolitiet. Antallet af personer, der kører med spiritus i blodet, er større end i december. Politiet planlægger spirituskontroller over hele landet fra juni og frem.

Emner


Applus Bilsyn foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller RustAttest mv.

Om Applus+ Bilsyn

Vi foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller BatteriAttest mv. Vores fokus ligger på at udføre arbejdet med en ensartet høj kvalitet. Og det ligger os meget på sinde at levere en service, som lever op til kundernes tilfredshed. Derfor bliver vi løbende målt og kontrolleret af en række eksterne samarbejdspartnere, så vi får målt alle aspekter af vores arbejde.

Applus+ Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup
Danmark