Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Ringe data og travlhed giver flere dårlige beslutninger i byggeriet

International rapport blandt mere end 1.100 ansatte i byggeriet viser, at europæiske og danske virksomheder ofte træffer forkerte beslutninger på grund af for dårlige data. - Nemmere adgang til de præcise data via cloud-løsninger og bedre organisering af teamsene vil hjælpe meget, vurderer danske Nicholas Klokholm fra Autodesk, der står bag undersøgelsen.

Betydningen af at byggevirksomheder har adgang til relevante og korrekte data, før og mens de bygger, kan ikke undervurderes. Gode data øger nemlig sandsynligheden for, at virksomhedens ansatte foretager de optimale beslutninger, og at byggeriet opføres til tiden og uden ekstra omkostninger.

Det er imidlertid nemmere sagt end gjort, viser ny undersøgelse, foretaget af den internationale byggesoftwareleverandør, Autodesk, med kontor i København. Virksomheden har for nylig foretaget en undersøgelse af brugen af data blandt 1.115 byggeprofessionelle i England, Irland, Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Skandinavien – heraf blandt 100 respondenter i Danmark.

På positivsiden svarer hele 82% på tværs af Europa, at byggeriet indsamler flere byggeteknologiske data i dag inden for tre år siden. Imidlertid vurderer 40% af de adspurgte, at den indsamlede data er af så ringe kvalitet, at den reelt ikke kan bruges til at træffe beslutninger ud fra.

Danske virksomheder ramt af ringe data
Dette er også et problem herhjemme.

I Danmark er 47% af den tilgængelige data ”dårlig”, hvilket fører dårlige beslutninger med sig i 47% af tiden. Tilsvarende tendenser ser vi i Finland og Norge, mens Sverige klarer sig lidt bedre.

Danmark fortjener dog ros, da vi sammen med Tyskland er de lande i Europa, der er dygtigst til at igangsætte en proces, som identificerer og reparerer ubrugelige data.

- Både i udlandet og i særdeleshed i Danmark har byggeriet rygende travlt på grund af en historisk højkonjunktur. Derfor er der måske mere end nogensinde brug for stabile leverancer af præcise data, som ingeniører, arkitekter og udviklerfirmaer med flere kan benytte, når de træffer beslutninger.

- Vi skal muligvis se på den måde, vi generelt starter projekter på. I stedet for at skynde tingene igennem, som ender med at koste os alle mere. Det ville være fornuftigt at bruge mere tid på først at sikre processerne og den måde, vi indsamler data på, siger District manager i Danmark, Norden og Baltikum, Nicholas Klokholm.

Ifølge undersøgelsen bliver problemerne med at få adgang til korrekte og brugbare data yderligere forstærket af det rødglødende ordrepres i branchen.

70% af respondenterne giver udtryk for, at pressede deadlines betyder, at projektledere og supervisors har brug for at træffe hurtigere beslutninger, og ofte har man ikke tid til at indhente bedre data. Kun 9% anvender altid data, når de træffer en beslutning, mens 64% gør det ”nogle gange, sjældent eller aldrig”.

Bedre ledelse og organisering påkrævet
Hvad kan branchen ellers gøre for at indhente bedre data og et bedre beslutningsgrundlag?

Til forskel fra Sverige, hvor stort set ingen virksomheder har en formel dataplan, er dette tilfældet for hele 73% af de danske byggevirksomheder - og det er godt udgangspunkt, understreger Nicholas Klokholm.

- Men det kan blive meget bedre. Den største forhindring for en gennemgribende digital transformering i Skandinavien og i Danmark er måden, hvorpå vi organiserer byggeprojekter. Herudover er der behov for bedre indsamling og deling af data internt i organisationerne, siger Nicholas Klokholm.

Autodesk ejer blandt andet Spacemaker, som leverer byggesoftware til arkitekter.

Related links

Emner

Om Applus+ Bilsyn

Vi foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller BatteriAttest mv. Vores fokus ligger på at udføre arbejdet med en ensartet høj kvalitet. Og det ligger os meget på sinde at levere en service, som lever op til kundernes tilfredshed. Derfor bliver vi løbende målt og kontrolleret af en række eksterne samarbejdspartnere, så vi får målt alle aspekter af vores arbejde.

Applus+ Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup
Danmark