Gå til indhold
Tunge påhængsvogne såsom skurvogne underlægges fremover skrappere synsregler, der skal sikre en mere grundig synskontrol.
Tunge påhængsvogne såsom skurvogne underlægges fremover skrappere synsregler, der skal sikre en mere grundig synskontrol.

Pressemeddelelse -

Skurvogne og håndværkertrailere får nye synsregler

Antallet af synssteder for påhængsvogne bliver markant færre. – De nye regler skal sikre en mere grundig kontrol og kommer til at gavne trafiksikkerheden, forklarer Applus+ Bilsyn.

Håndværkervirksomheder og andre erhvervsdrivende, der skal have en Tempo100-godkendelse eller foretage et ejerskifte af firmaets påhængsvogne, skal have påhængsvognen til syn.

Nye skrappere regler for inspektion af påhængsvogne betyder imidlertid, at markant færre inspektionshaller fremover vil have tilladelse til at syne trailere, skurvogne og påhængsvogne med en tilladt totalvægt på mere end 750 kilo og under 3.500 kilo.

Ifølge Statistikbanken er der registreret 64.055 påhængsvogne over 2.000 kilo samt 192.510 med en vægt under de to tons.

Ensartet synskvalitet positivt for trafiksikkerheden
- Regelændringen omfatter de fleste påhængsvogne, fordi hovedparten, der bruges i erhvervsøjemed, skal fragte maskiner, instrumenter og tungere gods og ofte vejer over 750 kilo.

- Formålet med de nye regler er at sikre en mere ensartet kvalitet i syn af påhængsvogne på tværs af alle bilsynsvirksomheder og på den måde forbedre trafiksikkerheden. Det er positivt for alle trafikanter, siger teknisk konsulent hos Applus+ Bilsyn, John Gantzhorn.

Billedtekst: Her ses en erhvervstrailer på over 750 kilo, og som dermed hører ind under de nye synsregler.

Donkraft ikke længere nok
Indtil nu har en lang række af synsvirksomheder kontrolleret påhængsvogne ved hjælp af en donkraft. Men med de nye regler skal synsmedarbejdere fremover udføre et syn ved hjælp af en mekanikergrav eller en egnet lift, så campingvognen kan inspiceres ordentligt nedefra.

Tjek om din synshal lever op til kravene
- Før næste syn skal man være opmærksom på, om man skal finde en ny synsvirksomhed, fordi mange synsleverandører ikke opfylder de skærpede kvalitetskrav. Det kan man undersøge på synsvirksomhedens hjemmeside. Hos Applus+ Bilsyn har vi 50 inspektionshaller i hele landet, som følger kravene, forklarer John Gantzhorn.

Påhængsvognens egenvægt og totalvægt henfører til hhv. vægt uden og med udstyr. Vægtene står anført på påhængsvognens registreringsattest.

Er man i tvivl om vægten, kan man få påhængsvognen vejet den hos en godkendt vejer og måler, se en oversigt her.

Denne nyhed er udsendt af:

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

John Gantzhorn

John Gantzhorn

Teknisk konsulent Tekniske aspekter omh. køretøjer og bilsyn +45 2558 9008

Om Applus+ Bilsyn

Vi foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller BatteriAttest mv. Vores fokus ligger på at udføre arbejdet med en ensartet høj kvalitet. Og det ligger os meget på sinde at levere en service, som lever op til kundernes tilfredshed. Derfor bliver vi løbende målt og kontrolleret af en række eksterne samarbejdspartnere, så vi får målt alle aspekter af vores arbejde.

Applus+ Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup
Danmark