Gå til indhold
Kødbyen på Vesterbro set ovenfra. Techfirmaet Spacemaker har udviklet en avanceret software, der automatisk udregner enerigpotentialet ved solceller på bygningstage. Den mørkeblå farve markerer det største energipotentiale i området.
Kødbyen på Vesterbro set ovenfra. Techfirmaet Spacemaker har udviklet en avanceret software, der automatisk udregner enerigpotentialet ved solceller på bygningstage. Den mørkeblå farve markerer det største energipotentiale i området.

Pressemeddelelse -

Tagene på Kødbyen kan dække 1.000 københavneres årlige energiforbrug

Hvordan kan Vesterbro producere mere vedvarende energi og bidrage til klimakampen? Techfirmaet Spacemaker har sat avanceret software til at regne på, hvor meget solenergi de store tage på Kødbyen kan producere.

Som et led i Danmarks planer for vedvarende energi øges antallet af solcelleanlæg i de kommende år, og Spacemaker, som er en del af Autodesk-koncernen, har i den forbindelse udregnet energigevinsterne ved at etablere solceller på Kødbyens tage. I dag er der ikke solceller på tagene, men med store tilgængelige tagarealer kunne de nemt få det.

Og resultatet er overvældende:

Energi til boliger, caféer og forretninger
Knap 1.000 københavnere ville i teorien kunne hente deres årlige energibehov herfra, viser beregningerne. Kødbyen på Vesterbro gør det muligt at producere 1.459.715 kilowatt-timer om året, eller det der i teorien kunne dække 973 danskeres årlige energiproduktion. Alternativt kunne solcellerne forsyne en stor del af områdets mange caféer, restauranter og detailforretninger.

Billedtekst: - Danmark skal flerdoble sin produktion af solenergi i de kommende år, og solenergi kan indtænkes i eksisterende og kommende bygninger, så de i stigende grad bliver selvforsynende med vedvarende energi. I forhold til Kødbyen kunne de generere energi til områdets forretninger, caféer og restauranter, siger Even Brænne Olstad, Spacemaker.

- Potentialet for solenergi på Vesterbro og hele København er enormt. De fleste tage i byen har ikke solceller. Herudover opføres hvert år omkring 5.000 nye boliger i hovedstaden, og indtænkning af solceller på tagene er jo nærliggende, så bygningerne i højere grad bliver selvforsynende med vedvarende energi. Husk i øvrigt at moderne solcelleanlæg ofte kun er mindre synlige, siger Spacemakers arkitekt, Even Brænne Olstad, der rådgiver arkitektvirksomheder og ejendomsudviklere i brugen af tech til at beregne potentialet i vedvarende solenergi på eksisterende og kommende bygninger.

Tidobling af solenergi på vej
Danmark har forpligtet sig til en 70 procent CO2-reduktion i 2030, og et af de steder, hvor der skrues kraftigt op de kommende år, bliver solenergi. Ifølge udspillet ’Danmark kan mere 2’ ventes alene solenergi at tidoble fra 2 til 20 GW. Solcellerne skal formentlig også opsættes i København og andre byer for at reducere inddragelsen af naturområder. Spacemaker viser eksempler på, hvor solcellerne kunne opsættes, og hvor meget vedvarende energi, de ville kunne producere.

Related links

Emner

Regions

Om Applus+ Bilsyn

Vi foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller BatteriAttest mv. Vores fokus ligger på at udføre arbejdet med en ensartet høj kvalitet. Og det ligger os meget på sinde at levere en service, som lever op til kundernes tilfredshed. Derfor bliver vi løbende målt og kontrolleret af en række eksterne samarbejdspartnere, så vi får målt alle aspekter af vores arbejde.

Applus+ Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup
Danmark