Gå til indhold
Róbert Barócsi, administrerende direktør for ungarske KÉSZ Metaltech, ser et stort forretningsmæssigt potentiale i det danske bygge- og anlægsmarked, herunder metrobyggeriet.
Róbert Barócsi, administrerende direktør for ungarske KÉSZ Metaltech, ser et stort forretningsmæssigt potentiale i det danske bygge- og anlægsmarked, herunder metrobyggeriet.

Pressemeddelelse -

Ungarsk metalgigant på jagt efter danske byggeordrer

Det ungarske byggekonglomerat KÉSZ Metaltech, der bl.a. gerne vil levere materialer og ydelser til opførelsen af Københavns Metro, ser det store fokus på bæredygtighed i Danmark samt de høje materialepriser som en vej ind på danske byggeopgaver.

Både private og offentlige udviklere er forpligtede til at levere endnu mere bæredygtige byggeløsninger i de kommende år, så Danmark kan reducere sin CO2-udledning og opfylde sin klimamålsætning. Og netop det stigende fokus på bæredygtighed herhjemme er en af grundene til, at den ungarske leverandør af bl.a. energiproducerende facadeløsninger, KÉSZ Metalctech, nu retter fokus mod det danske byggeri.

- Der kommer til at ske en revolution af måden, vi bygger på i fremtiden, og Danmark er et foregangsland med nogle af de mest ambitiøse byggerier i verden, både i forhold til design og implementeringen af innovativ, bæredygtig teknologi. Vi arbejder f.eks. med innovative solcelleløsninger i transparent glas, direkte implementeret i facader, som forsyner bygninger og parkeringspladser med elektricitet. Prototypen på sidstnævnte vil være klar til efteråret, siger Róbert Barócsi, administrerende direktør for KÉSZ Metaltech.

Københavns Metro
I øjeblikket er han og ledelsen i virksomheden i gang med en indsats, der skal bringe virksomheden i spil i forhold til kommende danske bygge- og infrastrukturprojekter. For eksempel er man i øjeblikket ved at færdiggøre en ansøgning om at blive leverandør til Københavns Metro.

Billedtekst: Københavns Metro er en af de større bygge- og anlægsopgaver, som ungarske KÉSZ Metaltech nu stiller skarpt på.

KÉSZ Metaltech er en del af KÉSZ Group, en af Ungarns største byggevirksomheder.

Den samlede KÉSZ Group beskæftiger i alt 2.500 medarbejdere i fem lande, og virksomheden har allerede igennem mange år leveret facadeløsninger i metal, glas, keramik og præfabrikeret beton til sportshaller, indkøbscentre samt bolig- og erhvervsejendomme i Tyskland, Østrig og Schweiz. Virksomheden leverer ikke kun materialer, men har også egne bygningsarkitekter, bygningsingeniører og projektledere til at implementere opgaverne.

Selvom priserne på stål, jern og aluminium er faldet siden toppen i marts, så ligger de fortsat højt sammenlignet med for blot få år siden. Og netop det faktum gør også virksomheden konkurrencedygtig på prisen.

- Vi producerer 22.000 tons stål om året og udfører omkring 100.000 m2 facadeløsninger i stål, jern, keramik og glas om året. Udover at vi udvikler og producerer egne materialer, så håndterer vi også byggeprojekterne fra start til slut. Og de stordriftsfordele gør os ekstra relevante, uddyber Róbert Barócsi.

Ungarske KÉSZ Metaltech vil udfordre de eksisterende leverandører af facadeløsninger – vejen går bl.a. gennem bæredygtige løsninger, knowhow og masser af ungarsk metal.

For yderligere info, kontakt KÉSZ PR-ansvarlige i Danmark:

Lasse Gammeljord, 2625 1040

    Denne nyhed er udsendt på vegne af:

    Related links

    Emner

    Om Applus+ Bilsyn

    Vi foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller BatteriAttest mv. Vores fokus ligger på at udføre arbejdet med en ensartet høj kvalitet. Og det ligger os meget på sinde at levere en service, som lever op til kundernes tilfredshed. Derfor bliver vi løbende målt og kontrolleret af en række eksterne samarbejdspartnere, så vi får målt alle aspekter af vores arbejde.

    Applus+ Bilsyn
    Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
    2630 Taastrup
    Danmark