Pressemeddelelse -

Innovativ flowmåler fra Bürkert er nomineret til FoodTech Award

Bedømmelseskomiteen for FoodTech Product News & Award har tildelt Bürkert  tre stjerner for den innovative flowmåler FLOWave, og den er dermed også nomineret til en FoodTech Award. Den banebrydende flowmåler anvender en ny teknologi, der er baseret på Surface Acoustic Waves (SAW) til at levere meget præcise målinger, selv i turbulente eller laminare flow.

Der findes i dag mange forskellige typer af flowmålere med individuelle styrker og svagheder, som definerer graden af deres egnethed til forskellige applikationer. Bürkert, som er en virksomhed kendt for at producere automationsudstyr af høj kvalitet til hygiejniske processer, har nu udviklet FLOWave – en innovativ løsning til måling af væskeflow, som har potentiale til at ændre markedet på området ganske væsentligt.

De mange typer flowmålere er baseret på flere forskellige måleprincipper; fra den helt basale flowmåling via skovhjuls-system til det avancerede Coriolis flowmeter. De mere avancerede flowmåle-teknologier, som ikke kommer i kontakt med mediet, så som ultralydssensorer, elektro-magnetiske sensorer og Coriolis sensorer har nogle begrænsninger, især i væsker, som er ikke-ledende, indeholder bobler eller partikler. Også selve størrelsen, vægt, indbygningsmål og placering kan være afgørende faktorer.

Bürkert har for at imødegå alle disse forhold arbejdet på en ny teknologi, som har potentiale til at ændre markedet, når vi taler om flowmåling af væsker. Den nye teknologi er baseret på Surface Acoustic Waves (=SAW), der udmærker sig ved at give meget nøjagtige målinger, også i turbulente og laminare flow.

Surface Acoustic Wave (SAW) teknologi
Hovedprincippet i denne flowmåler er baseret på trykbølger. I lighed med seismiske bølger, der har et udgangspunkt og spreder sig langs overfladen på et fast materiale. FLOWave bruger mindst fire transducere, som er placeret på ydersiden af målerøret, og derfor ikke kommer i direkte kontakt med væsken. Hver enkelt transducer kan fungere som en transmitter eller en receiver.

Brugerfordele
Den største og mest klare fordel ved denne teknologi er, at komponenterne ikke kommer i kontakt med væsken, og at der ikke er nogen flowbegrænsninger indeni målerøret. Endvidere kan målerørets interne overflade fremstilles med samme overflade-finish som det øvrige rørsystem.

Måle-teknologien giver meget præcise flow- og temperaturmålinger, og teknologien vil – i fremtiden - gøre det muligt at bruge massefylde-målinger til at bestemme masseflow-raten. Teknologien gør det også muligt hurtigt og pålideligt at konstatere ændringer i flowet, hvilket gør systemet velegnet til opgaver med hurtige fyldeprocesser.

FLOWave har et kompakt og enkelt design, og kan monteres i en hvilken som helst retning uden at påvirke funktionen. Den nye flowmåler har hus af rustfrit stål og leveres med Clamp-tilslutning for at overholde hygiejniske standarder.

Dette er blot begyndelsen på FLOWave-programmet. Med de mange fordele, der gør den velegnet til mange applikationer, er der betydeligt potentiale for, at serien vil vokse og kunne bidrage med procesoptimering i en bred række applikationer.

Bürkert-Contromatic A/S
Hørkær 24
2730 Herlev
www.burkert.dk

Tlf. 44 50 75 00

Related links

Emner

  • Kemikalieindustrien

Kategorier

  • måleteknologi
  • surface acoustic waves
  • saw-teknologi
  • saw
  • flowave
  • flowmåler
  • automationsløsninger
  • bürkert

Bürkert er en globalt ledende og innovativ leverandør af produkter og løsninger til automationsopgaver. Det omfattende produktprogram til at måle, styre og regulere væsker og gasser finder anvendelse i en mangfoldighed af brancher, lige fra vandbehandling, fødevare-, farma- og bio-virksomheder, laboratorier og dentalvirksomheder samt rumfartsteknik. Med en produktportofolio på mere end 30.000 produkter er Bürkert en af de få leverandører på markedet, der kan klare hele loopet med måling, styring og regulering af processer. Produktprogrammet går lige fra magnetventiler og procesventiler til sensorer for niveau, flow, tryk, pH, ledningsevne og temperatur, og produkterne udmærker sig ved, at de kan sammensættes til komplette kontrolsystemer. Systemerne kan skræddersyes lige fra et ukompliceret on/off system til mere komplekse proceskontrolsystemer.

Bürkert koncernen har hovedsæde i Ingelfingen i Tyskland, 5 produktionsfabrikker, 5 systemhuse og datterselskaber i 36 lande. Virksomheden beskæftiger på globalt plan 2.500 medarbejdere, heraf 25 medarbejdere i det danske selskab i Herlev.


Kontakt

  • Bürkert-Contromatic A/S modtog Food Tech Award 2014 for flowmåleren FLOWave
    Licens:
    Brug i medier
    Download
  • Bürkert-Contromatic A/S havde stor travlhed på standen på FoodTech 2014 i MCH
    Licens:
    Brug i medier
    Download

Relateret materiale

  • multiCELL controller til vandbehandling - alsidig, enkel og brugervenlig

    Proceskontrol har vital betydning ved sikring af vores vandforsyning, og den teknologiske udvikling på området er inde i en stærk udvikling. Bürkerts multiCELL transmitter/controller, type 8619, er ideel til en bred række applikationer i vandbehandling, fordi den både kan anvendes med pH-, ledningsevne- og flowsensorer og til ORP og temperaturmålinger.

  • FoodTech 2014 – en spændende messe

    Bürkert har fokus på at kunne levere innovative højkvalitetsprodukter til hygiejniske miljøer, og har dermed stor fokus på produkter til opgaver indenfor fødevareteknologi. FLOWave er et nyt produkt, som Bürkert forventer sig meget af, men også det øvrige program af procesventiler optimeres løbende, herunder den fleksible ELEMENT-ventilserie, Robolux membranventiler og ventilø-programmet AirLINE.