Pressemeddelelse -

Nyt erhvervsområde på Lolland-Falster skudt op på få år

Maribo Erhvervspark har kurs mod at blive et nordeuropæisk kraftcenter

Godt tre år. Længere tog det ikke at sælge alle erhvervsarealer i den nyanlagte erhvervspark ved afkørsel 48 ved Maribo. Lolland Kommune kan dermed allerede nu tillade sig at kalde sin enorme satsning på erhvervsområdet for en klar succes.

"Man investerer jo ikke borgernes penge i et projekt som det her uden at have en berettiget forventning om, at det vil bidrage til kommunens udvikling og økonomi. Men det er selvfølgelig utrolig glædeligt, at vi sammen med Business Lolland-Falster så hurtigt er lykkedes med at skabe et helt nyt erhvervsområde på Lolland-Falster", siger borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen.

Fuld fart på udbygning

Selv om det er gået stærkt, så har kommunen og erhvervsorganisationen forberedt sig på situationen. I forbindelse med den oprindelige projektering blev der lagt planer for en udbygning af erhvervsparken i fire faser, hvor den første fase netop er fuldført. Nu åbner kommunen for en fuld udbygning.

"Vi har valgt at igangsætte lokalplansarbejdet for alle resterende udbygningsfaser på samme tid. Det gør vi for at matche den stigende efterspørgsel på erhvervsgrunde, som vi oplever fra både danske og udenlandske virksomheder”, siger borgmester Holger Schou Rasmussen.

Femern-potentiale har fået fat

Det, vi ser nu, er en realisering af det Femern-potentiale, man har talt om i mange år. Fuldt udbygget kommer Maribo Erhvervspark til at fremstå som et nordeuropæisk kraftcenter inden for transport, logistik og industri midt mellem metropolerne Hamborg og København", siger Mikkel Wesselhoff, adm. dir. i Business Lolland-Falster.

Dansk-tysk samarbejde om markedsføring

De sidste ca. 50.000 m2 af den første udbygningsfase for Maribo Erhvervspark blev solgt til den nordtyske investor og projektudvikler Peper & Söhne. Den videre markedsføring af erhvervsparken sker i et samarbejde mellem Business Lolland-Falster og Robert C. Spies Nordics. Fuldt udbygget vil Maribo Erhvervspark udgøre et areal på i alt 88 hektar.

Illustration: Chetwoods Architects

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • business
  • investering
  • virksomhedstiltrækning

Regions

  • Sjælland

Business Lolland-Falster skaber vækst i erhvervslivet på Lolland-Falster og styrker virksomheder via rådgivning, sparring og netværk. Vores kendskab til det lokale erhvervsliv og nøgleaktører er "one-of-a-kind". 

Femern Bælt-byggeriet medfører et uhørt niveau af aktivitet og muligheder til landsdelen. I den forbindelse har vi en ambition om at fortælle de gode historier om erhvervsliv- og udvikling på Lolland-Falster, Danmarks nye vækstområde. 

Kontakt

Mikkel Wesselhoff

Pressekontakt CEO, Business Lolland-Falster 4038 2436