Gå til indhold
Bygmas adm. direktør Peter H. Christiansen mødtes med Skatteminister Jeppe Bruus i anledning af offentliggørelsen af de åbne skattelister
Bygmas adm. direktør Peter H. Christiansen mødtes med Skatteminister Jeppe Bruus i anledning af offentliggørelsen af de åbne skattelister

Pressemeddelelse -

Skatteminister Jeppe Bruus takkede Bygma Gruppen

Bygma Gruppen er blandt de 100 virksomheder, der betaler mest i selskabsskat i Danmark. I anledning af den årlige offentliggørelse af de ’åbne skattelister’ for 2021 aflagde Skatteminister Jeppe Bruus et besøg på Bygma Gruppens hovedkontor i Søborg. Her mødtes ministeren med Peter H. Christiansen, adm. direktør og medejer af den familieejede byggematerialekoncern og sluttede besøget med en kort rundvisning i den nærliggende Bygma Herlev.

Bidrager til samfundet
Af de’ åbne skattelister’ fremgår det, at landets selskaber i 2021 betalte et historisk højt beløb på over 100 mia. kr. i selskabsskat i 2021, hvilket udgør en 50 % forhøjelse i forhold til sidste år. Heraf tegner Bygma Gruppen sig for mere end 185. mio. DKK.

Skatteministeren rettede en personlig tak til Peter H. Christiansen for det store bidrag til det danske samfund, og udtrykte stor tilfredshed med det samarbejde skatteforvaltningen har med Bygma Gruppen og de øvrige store skattebetalende danske selskaber.

Peter H. Christiansen understregede, at Bygma Gruppen som en stor danskejet virksomhed har et ansvar for - og en lyst til - at bidrage til det samfund vi er en del af. ”Jeg er glad for at vi, via vores skatteindbetalinger, kan være med til at skabe grobund for vækst og beskæftigelse i det danske samfund” sagde han.

Bæredygtighed og vækst
Der blev også tid til en snak om den grønne omstilling, som skatteministeren har stort fokus på. Regeringen og virksomhederne er her på den samme ’mission’, og Bygma Gruppen bakker op om regeringens målsætning om at reducere CO2-udslippet med 70% i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Bygma Gruppen er allerede halvvejs mod dette mål, og Peter H. Christiansen kunne fortælle om de mange bæredygtige initiativer, som Bygma Gruppen i en årrække har arbejdet med. Koncernen har desuden en bæredygtighedsorganisation med bæredygtighedskonsulenter i alle regioner og ambassadører i alle Bygmas forretninger, der står til rådighed for virksomhedens håndværkskunder. Bæredygtighed er ikke alene blevet et vilkår; Bygma Gruppen har en ambition om at bruge bæredygtighed strategisk for at bidrage til yderligere vækst.

Emner

Kategorier


Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.600 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2021 for 10,8 mia. DKK.

Kontakt

Lasse Weien Svendsen

Lasse Weien Svendsen

Pressekontakt Marketingdirektør Marketing 27885783

Den største danskejede distributør af byggematerialer

Bygma Gruppen er en familieejet nordisk koncern placeret blandt Top100 virksomhederne i Danmark. Godt købmandskab, troværdighed og evnen til at tænke nyt har været omdrejningspunktet for Bygma Gruppens virke siden grundlæggelsen. Vi har en ambition om vækst og lønsomhed, men også om at drive en ansvarlig virksomhed der bidrager positivt til samfundet.

Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.700 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2022 for 11,6 mia. DKK.

Bygma har et ansvar og en forpligtelse over for det samfund, vi er en del af. Gennem målrettede initiativer og indsatser ønsker vi at påtage os et socialt ansvar, der rækker længere end pålagt ved lov. Bygma Gruppen er desuden blandt de 100 største skattebidragsydere blandt erhvervsvirksomhederne i Danmark.

Bygma Gruppen A/S
Transformervej 12
2860 Søborg
Danmark