3 råd til at få højere sikkerhed på aktiemarkedet

At investere kan godt være forvirrende, og der er mange ting du skal sætte dig ind i. Hvilken risikoprofil ønsker jeg, hvad kan jeg sætte til side til at investere, og hvad med skat? Alt det, og meget mere, kan være indviklet at sætte sig ind i, da det godt kan være tung, indviklet læsning. Derfor får du her 3råd til at blive en god investor.

Lav dig en risikoprofil

En risikoprofil er med til at gøre det klart, hvilken slags investor du er, og hvad der passer bedst til dig. Du kan flere steder online tage en gratis test, og få lavet dig en risikoprofil. Her kan du gøre det klart for dig selv hvilken risiko du er villig til at tage, og hvilket afkast du kan forvente at få. Din risikoprofil afhænger meget af din alder. Er du 20, kan du tage betydeligt mere risiko, end du kan, når du er tæt på pensionsalderen. Det betyder altså, at når du er ung, vil din portefølje primært bestå af aktier, hvorimod din portefølje, når du er ældre, mere vil tage udgangspunkt i obligationer. Har du endnu ikke lavet en risikoprofil, er du sandsynligvis en ny investor, og vil have gavn af at læse om investeringer på https://aktiebegynder.dk/.

Aktiv eller passiv investering?

Kan selv, vil selv? Det er også noget du skal gøre op med dig selv. Ønsker du at investere aktivt, eksempelvis i enkeltaktier, eller vil du blot investere i en fond eller ETF, og lade din investering passe sig selv? Generelt siger man, at 95% aldrig formår at slå markedet, altså en passiv investering, men der er samtidig god læring i at investere aktivt. På den måde lærer du lidt om hvordan aktieverdenen fungerer, men samtidig påtager du dig en højere risiko. Mener du at du kan gøre det bedre end 95% af alle andre investorer, så vælg aktiv investering. Aktiv investering kræver is i maven, høj kapital ift. kurtage, og god tid til at sætte af til at holde øje med investeringerne. Mener du derimod, at du er en del af de resterende 95%, så vælg passiv investering.

Hav altid en kontant nødopsparing

Hav altid en likvid nødopsparing til rådighed. Der er ikke noget fast beløb, du skal have klar til dårlige tider, da det kommer an på flere forskellige ting. Det er bl.a. hvordan samfundsøkonomien ser ud lige nu, om du har en høj jobsikkerhed, arbejdsløsheden for din uddannelse og meget mere. Det spænder vidt og bredt, hvad folk har lagt til side til dårlige tider, men hvis du opsparing til 3 til 6 måneders regninger og leveomkostninger, er det ikke helt skævt. Tænk over, hvor længe det vil tage dig at finde et nyt job, hvis du skulle blive fyret, og tag udgangspunkt heri.